Annonce
Frederiksberg

Erhvervsliv på Værnedamsvej: Det er umuligt at få øje på det gode, det skal give tilbage til lokalområdet

Det er arealet med Den Franske Skole, der skal udvikles på ny. Erhvervslivet på Værnedamsvej er ikke imponeret over det nuværende forslag. Foto: René Mølskov
Erhvervslivet på Værnedamsvej frygter at de bliver kørt over ende af de det nuværende lokalplansforslag, og savner argumenter for at lave netop dette forslag.
Annonce

Tæt ved den Franske Skole og midt på Værnedamsvej har Jesper D. Lund galleri. Der er ikke noget decideret vejlaug for virksomhederne, men det er Jesper Lund, der arrangerer markedsdagene på Værnedamsvej og derigennem har han en tæt dialog med de erhvervsdrivende.

- Jeg har ikke mødt en eneste, der ikke er bekymret for, hvor stort og voldsomt det er, hvor længe, det tager, siger han.

For erhvervslivet fylder særligt bekymringen om et længerevarende projekt i gaden meget. For skal der laves parkeringskælder i flere etager under jorden og bygges højt - ja, så tager det længere tid, hvor de skal klare sig med færre kunder.

- Se bare Granola og Café Viggo: Hvordan skal man have formiddags- og frokost-servering mens der kører tung trafik i gaden? Og så er der pludselig kun aften-seating tilbage. En lang byggeperiode gør mig alvorligt bekymret. Det er en hyggegade. Folk kommer ned i gear og sætter sig på restaurationerne, slendrer ogs oser, siger han.

Annonce

Mangler en god grund

Værnedamsvej er kendt i hele hovedstaden og optræder i en lang række omtaler i internationale medier og ferieguides. Den er en velfortjent pause i en travl hverdag. Men selve intentionen med det nuværende forslag, kan Jesper D. Lund ikke gennemskue.

- De sidste dage har jeg gået og tænkt rigtig meget over, hvorfor det her skal ske? Jeg kan simpelthen ikke få øje på, hvorfor vi skal bygge så meget og hvorfor man vil tage hele området som gidsel i den periode. Hvis man ikke må bruge penge-argumentet – hvad er det så for værdier, vi ønsker i det her område, spørger han og fortsætter:

- Jeg kan simpelthen ikke få øje på det gode, som det her projekt skal give tilbage til lokalomådet. Andet end ussel mammon til en udenlandsk investor. Og jeg har brug for bedre argumenter, hvis de skal lukrere på os. Jeg laver markedsdage og kipper for fællesskabet. Min kone arrangerer morgensang. Men man mister da lysten til at engagere sig på den måde, hvis man ikke bliver hørt, men modarbejdet fra øverste sted, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Debat

Opkald plads efter Bent Fabricius-Bjerre

Læserbrev

Glem ikke p-pladser ved rådhuset

Debat

Nye målebånd til kommunen

Cirkus

Cirkus Arli holder jubilæumsforestilling

Klumme

Byen og præsten: Drømmestof

Annonce