Annonce
Klumme

Frederiksberg skal være et sted, hvor pædagoger ønsker at arbejde

Det pædagogiske personale, som vores børn møder, vil være referencerammen for børnene hver evig eneste gang, de møder nye voksne i børnehøjde, og særligt derfor er det så vigtigt, at der investeres i børneområdet, skriver Christina Sylvest Noer i sin klumme.  PR-foto

Store Gitte, det hed min egen yndlingspædagog i børnehaven. Hun blev kaldt Store Gitte, fordi hun var 1,90 meter høj, hvilket med sikkerhed har syntes meget højere dengang, hvor jeg selv kun var omkring en meter. Jeg husker stadig tydeligt Gittes smil, og hvordan hun trøstede mig, når jeg havde udfordret tyngdekraften.

Op til jul købte min mor vin til al institutionspersonalet. Hendes måde at udvise respekt på og taknemmelighed over det pædagogiske arbejde er noget, jeg har taget med mig og værnet om i mit eget møde med det pædagogiske personale. Noget andet, jeg har taget med mig, er den betydning, Store Gitte har haft på min barndom.

I Frederiksberg kommune er der meget dygtigt pædagogisk personale. Der er pædagoger, medhjælpere og dagtilbudsledere, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for vores børn og give dem de bedste rammer. Deres varme hænder favner og trøster, og de sætter et præg på vores børn i sådan en grad, at børnene kan huske institutionstiden langt ud i voksenlivet.

Det pædagogiske personale, som vores børn møder, vil være referencerammen for børnene hver evig eneste gang, de møder nye voksne i børnehøjde, og særligt derfor er det så vigtigt, at der investeres i børneområdet. Investeres i minimumsnormeringer som kan ses og mærkes i børnehøjde.

Som mor til tre og lokal tovholder for #HvorErDerEnVoksen på Frederiksberg undrer det mig, at politikerne igen og igen fortæller, at det går bedre ude i institutionerne. Og yderligere at der med budgetforliget 2020 vil indføres minimumsnormeringer allerede i 2022. Politikerne fortæller, at de gerne vil øge kvaliteten, normeringen og værne om den dygtige arbejdskraft, der er i kommunen. I hele denne kamp for reelle minimumsnormeringer i børnehøjde er der noget, som er helt essentielt for, at det kan lade sig gøre: flere økonomiske midler.


Jeg frygter dog, at Frederiksberg ikke kan følge med, for vi halter i forvejen bagefter i forhold til vores nabokommuner, og spørgsmålet er, om der er kvalificeret arbejdskraft at få.

Christina Sylvest Noer


Med minimumsnormeringsloven lige om hjørnet kommer der for alvor et øget, tiltrængt pres på kommunerne, og derfor er det vigtigt, at vores kommune er konkurrencedygtig, prioriterer børneområdet og investerer i den pædagogiske dagsorden.

Jeg frygter dog, at Frederiksberg ikke kan følge med, for vi halter i forvejen bagefter i forhold til vores nabokommuner, og spørgsmålet er, om der er kvalificeret arbejdskraft at få, altså om kommunen kan rekruttere pædagogisk personale. Vi står lokalt med en 'hønen eller ægget-situation': er der ingen pædagoger at få, fordi folk flygter fra faget grundet de arbejdsvilkår, der er, eller uddannes der bare ikke nok pædagogisk personale?

I #HvorErDerEnVoksen tror vi på, at fundamentet skal etableres igennem minimumsnormeringer, simpelthen for at lægge en reel bund for dernæst at bygge ovenpå. Normeringerne kan dog ikke stå alene. Der må og skal skabes en konkurrencedygtighed i kommunen, så kommunen er attraktiv for det pædagogiske personale at arbejde i.

Kommunen har valgt at indgå en aftale om en merituddannelse for akademikere, som så kan læse til pædagog, og derigennem kan flere måske tiltrækkes området. Et uddannelsesområde, som i den grad mangler samfundsmæssig status, desværre. Når kommunen nu støtter meritordningen, er det bemærkelsesværdigt, at det ikke afspejles i de løntilskud, som kommunen giver pædagoger med en overbygning.


Det er på tide, at man fra politisk side ser på børneområdet som en helhed og får udarbejdet en langsigtet plan, der får opprioriteret byens mindste borgere og det pædagogiske personale.

Christina Sylvest Noer


På nuværende tidspunkt er den nemlig af halv størrelse i forhold til i Københavns Kommune, som der i forvejen er en omsætning af personale til på 19 procent. Måske skyldes det blandt andet, at den almene grundløn for pædagogisk personale på Frederiksberg er lavere end i Københavns Kommune?

Det er på tide, at man fra politisk side ser på børneområdet som en helhed og får udarbejdet en langsigtet plan, der får opprioriteret byens mindste borgere og det pædagogiske personale. Således at kommunen kan være konkurrencedygtig og følge med i efterspørgslen på velbetalt og kompetent personale med hjertet på rette sted.

Og et stort skridt i den rigtige retning er at være sig sit ansvar bevidst, skabe gennemsigtighed i de kommunale normeringer og lave reelle minimumsnormeringer i børnehøjde, så der ude i daginstitutionerne kan være mere tid til den understøttende leg, tid til trøst, tid til at facilitere den trygge, rolige aflevering og tid til, at det pædagogiske personale reelt 'bare' kan være med børnene. På deres helt enestående måde, så det pædagogiske personale fortsat kan stå klart og tydeligt i vores børns erindringer mange år frem i tiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce