Annonce
Ny butik

Ole Henriksen åbner ny luksus-genbrugsbutik på Frederiksberg

Ole Henriksen vil være på plads på den røde løber, når Gadens Børn åbner en ny luksus-genbrugsbutik. Foto Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Cremekongen Ole Henriksen er en af tre ambassadører, der tager imod på den røde løber, når hjælpeorganisation, Gadens Børn, 3. oktober åbner luksus-genbrugsbutik på Guldborgvej.
Annonce

Den røde løber vil være rullet ud foran butikken på Guldborgvej 39, når den danske hjælpeorganisation, Gadens Børn, lørdag 3. oktober åbner sin første luksus-genbrugsbutik i Danmark. Åbningen bliver markeret med en reception klokken 11.00, hvor tre af organisationens ambassadører, cremekonge Ole Henriksen, designer Kamilla Byriel fra Lollys Laundry og erhvervsvejleder Rikke Hertz tager imod.

Til stede vil naturligvis også være stifteren af Gadens Børn, Pia Lindell-Qwist. Gadens Børn opererer i Indien, hvor organisationen sikrer, at de mest udsatte gadebørn kan komme i skole, få en seng, mad og eventuel lægehjælp. Kort sagt de helt basale nødvendigheder for at kunne opleve en mere tryg barndom.

Annonce

Frivillig arbejdskraft

Al salg i den nye genbrugsbutik på Guldborgvej går ubeskåret til Gadens Børns, ligesom al arbejdskraft i butikken er frivillig. Lokalerne og interiør er doneret af sponsorer, der støtter Gadens Børns arbejde i Indien.


Jeg er kisteglad og taknemmelig for, at de tre travle ambassadører vil være med til at kaste glans over åbningen.

Pia Lindell Qwist, stifter af Gadens Børn


- Jeg ser meget frem til åbningen, og jeg er kisteglad og taknemmelig for, at de tre travle ambassadører vil være med til at kaste glans over åbningen, siger Pia Lindell Qwist og forklarer om idéen til at åbne en luksus-genbrugsbutik:

- Covid-19 har desværre sat en midlertidig stopper for udviklingen af vores 12 projekter i Kolkata - blandt andet fordi vi ikke kan være der fysisk i samme omfang. Derfor besluttede vi at bruge vores frivillige arbejdskraft herhjemme til at åbne en luksus-genbrugsbutik. Opbakningen til den idé har været helt fantastisk, understreger hun.

'Luksus Second Hand by Gadens Børn', som butikken hedder, vil byde på eksklusive genbrugsfund med et stort udvalg af designertøj, børnetøj, sko, tasker, smykker og interiør. Ved åbningen 3. oktober byder Gadens Børn på goodiebags til de første på den røde løber, og åbningsreceptionen vil blive afholdt under hensyntagen til Sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Valby

Minister fordømmer flugtbilist efter femårig piges død: - Jeg har sjældent set magen til fej og krysteragtig adfærd

Hæder

Claus Hempler er Årets Frederiksberg Kunstner

Debat

Hvor bliver de grønne tiltag af?

Debat

John Winther skal hædres

Klumme

Jeg går helt fra snøvsen

Debat

Er jeg en dårlig mor, Christina?

Klumme

Den største beslutning

Annonce