Annonce
Frederiksberg

Svigt på danske plejehjem: - Total mangel på respekt over for hjælpeløse mennesker

Michael Engelbrecht skriver i denne uge om de hændelser, der har været på de danske plejehjem den seneste tid.
Annonce

Der kommer til stadighed historier i pressen om misrøgt af gamle mennesker på plejehjem, mishandling af børn på børnehjem eller ældre, der er blevet glemt et sted mellem hospital og kommune og derfor lider en ynkelig død.

Hver gang tænker man, at det da må være et grelt enkelttilfælde - for sådan behandler vi da ikke de svageste i et af verdens mest udviklede velfærdssamfund – bare for at åbne avisen og læse om et nyt tilfælde som f.eks. Kongsgården i Aarhus, hvor den gamle dame Else nærmest blev mishandlet for skjult kamera.

Men hvad er det for en mekanisme, der udvirker denne grænseoverskridende behandling af samfundets svageste? En total mangel på respekt over for hjælpeløse mennesker, som man har fået i sin varetægt.

Nu taler jeg ikke om de forfærdelige sager, hvor både egne børn og pleje-ditto bliver udsat for seksuelle overgreb, solgt til sex og pryglet. Dem vil jeg tillægge de 1,2 procent psykopater-sociopater-afvigere, eller hvad de kaldes for tiden. De skal bare smides i fængsel, og nøglen smides væk.

Nej, jeg skriver om de fine nye plejehjem, der er bygget til de svageste i alle kommuner. Fine, store huse med glasskydedøre, bløde sofaer og grønne planter.

Hvad er det, der skaber et arbejdsmiljø, hvor der udvikles en forråelse over for beboerne? Sætter dem i ydmygende situationer ved toiletbesøg, lader dem ligge med fyldte bleer og lægger dem i seng klokken 18, fordi det passer bedst ind i personalets arbejdsplan?

Det handler om ledelse – eller mere mangel på samme. Ville De og jeg, kære læser, hvis vi fik ansættelse på et plejehjem eller børneinstitution så også blive forrået og behandle beboerne som undermennesker?

Ja, man kan ikke vide det.

Selv om socialpsykologen Stanley Milgrams forsøg i 1961 havde et andet udgangspunkt, kan det måske give et slags svar på, hvorfor institutioner med dårlig ledelse så tit ender på forsiden af Ekstra Bladet.

Milgram lavede et nu berømt psykologisk eksperiment, der viste, at et almindeligt menneskes lydighed overfor en autoritet er meget større, end det selv tror, i forhold til både fri vilje og samvittighed.


Ville De og jeg, kære læser, hvis vi fik ansættelse på et plejehjem eller børneinstitution så også blive forrået og behandle beboerne som undermennesker?


Eksperimentet gik officielt ud på at teste, om straf i form af et elektrisk stød kunne forbedre indlæringen hos en elev (spillet af en skuespiller).

I virkeligheden var formålet at se, hvor langt tilfældigt udvalgte ”lærere” ville gå med staffen. Forsøget viste, at hele 65 procent af forsøgspersonerne var villige til at følge opfordringen om højeste strømstyrke, på trods af at "eleven" åbenbart var stærkt lidende og bad om nåde. Ingen af forsøgspersonerne afbrød forsøget før 300 volt, og ingen insisterede på at undersøge eller snakke med "offeret" efter forsøget. Milgram lavede filmen Obedience om eksperimentet.

Filmmanden Poul Martinsen lavede samme eksperiment i filmen ”Lydighedens dilemma” i 1978 og nåede samme resultat. Martinsen blev selv skræmt over resultatet af sit forsøg.

En ung jødisk pige sagde som ”lærer” heller ikke fra og måtte efterfølgende til psykolog.

En del af problemet er, at mange ansatte i plejen ikke har valgt jobbet af lyst, men er presset til en kort sosu-uddannelse for ikke at miste understøttelsen og derfor har ekstra behov for en god og synlig ledelse.

Efter alt det alvorlige er her en mere munter anekdote:

Heldigvis har jeg ikke kendskab til dårlig behandling af Frederiksbergs gamle. Tværtimod kender jeg flere sjove og samvittighedsfulde sosu-assistenter. Blandt andet: Maja, Birgit og Susanne.

Og der er mange flere, hvilket man kunne konstatere den dag, der blev delt gratis cykelhjelme ud til sosu’erne foran brandstationen. Her stod jeg som redaktør sammen med daværende udvalgsformand Jan E. Jørgensen, og vi var enige om, at der var flere, som godt måtte skifte ble på os, hvis det skulle blive aktuelt.

Michael Engelbrecht

Michael Engelbrecht skriver om Frederiksberg - om kultur og politik, krydret med holdninger og analyser. Michael Engelbrecht er tidligere chefredaktør for Lokalavisen Frederiksberg. Han har stiftet og er formand for Opera Frederiksberg og producerer årligt cirka 15 koncerter. Indholdet i indlægget er skribentens egen holdning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Klumme

Frederiksberg – et vidt begreb

Annonce
Forsiden netop nu
#HvorErDerEnVoksen

"Det er ikke fordi ledelsen ude i institutionerne ikke vil dække dagen bedre ind, der er simpelthen ikke penge til det"

Debat

Velkommen i Sine Heltbergs grønne rodebutik

Kronik

Jeg vil også have ret til at leve

Covid-19

Nikolaj Bøgh: - Jeg har corona

Klumme

At vente på døden

Debat

Cykelkaos hersker på Grundtvigsvej

Debat

Er den lokale idræt bange for børn?

Politi

Cyklist skubbet af cyklen på Howitzvej

Klumme

Historiens store viskelæder

Annonce