Annonce
Give Avis

Hos Fancy bliver black friday til Black Days

Mathilde, Margit (indehaver) og Eva er klar til at tage mod kunderne til Black Days - og til at passe rigtig godt på dem.Foto: Jim Hoff
Med et seriøst udgangspunkt i, at vi skal passe godt på hinanden og med stor respekt for de gældende coronapåbud og restriktioner inviterer Fancy til Black Days, som strækker sig over fem gode handelsdage
Annonce

GIVE: Der skal ikke herske tvivl om, at butiksfolket i Give har haft mange tanker, også dilemmafyldte, omkring hele situationen med coronakrisen i landet. Sådan er det også hos Margit Baunsgaard, indehaver af Fancy i Jernbanegade.

Hun har bestemt gjort sine overvejelser i forhold til at gå ind i Sorte dage/Black Days-konceptet. For passer corona sammen med Black Days, kan man spørge sig selv.

- Det er jo en svær beslutning at skulle kaste sig ud i black friday/black days. Derfor er det også fint, at Give Handel & Erhverv har besluttet at droppe selve black friday den 27.11 og i stedet for køre med Sorte Dage, hvor handlen er bredt ud over flere dage. Jeg mener godt, at vi kan passe på hinanden, hvis vi bruger vores sunde fornuft og omtanke og ved at følge alle regler med afspritning, mundbind og afstand. For jeg vil meget gerne understrege, at det vigtigste for os er, at vi passer på hinanden og alle kommer godt på den anden side, understreger Margit Baunsgaard.

Med disse fine betragtninger på plads kan vi vende os mod selve indholdet af Black Friday hos Fancy.

Annonce

Kundevenligt system styrer antallet i butikken

Her kan Margit berette, at butikken starter op allerede tirsdag den 24.11 med gode topaktuelle tilbud på strik, overtøj, kjoler med mere.

Torsdag, fredag og lørdag er der 20 procent på hele butikken fraset i forvejen nedsatte varer og gavekort.


Jeg mener godt, at vi kan passe på hinanden, hvis vi bruger vores sunde fornuft og omtanke og ved at følge alle regler. Det vigtigste for os er, at vi passer på hinanden og alle kommer godt ud på den anden side

Margit Baunsgaard, indehaver af Fancy


Meget apropos indledning på dette skriv, så har Margit og pigerne i butikken lagt en smart plan for, hvordan man som kunde kan overskue, hvordan situationen er i butikken på ethvert givent tidspunkt - og dermed kan følge med i, hvor mange kunder er inde i butikken i forvejen.

- Vi vil i denne uge lave begrænsninger på antal kunder i butikken. Derfor vil kunderne møde et stort skilt ved døren, hvor man kan læse vores retningslinjer. Derudover har vi et stativ med sorte poser, hvor alle kunder skal tage en pose i hånden. På den måde kan kunderne følge med i, hvor mange der er i butikken. For er stativet med poser tomt, betyder det, at butikken er fyldt op i forhold til coronarestriktionerne. Her beder vi så kunderne vente, til der igen er poser på stativet. Der vil løbende blive fyldt op med helt nye poser, vi genbruger altså ikke poserne. Og på denne måde forestiller vi os, at kunderne får det rigtige overblik, forklarer Margit Baunsgaard.

Annonce

Bringer også gerne varer ud

Ud over de mange gode tilbud står Fancy også klar med et fint koncept, der hedder ‘candy to bring home’. Butikken har alle årene til black friday været meget gavmilde og trakteret med mundgodt af både den våde og den tørre af slagsen.

- I år bliver det jo lidt svært med mundbind osv., så derfor har vi pakket poser med sort slik som vores kunder får med hjem. For de skal da selvfølgelig ikke snydes, siger Margit Baunsgaard.

Skulle der være kunder, som er utrygge ved at komme i butikken, er Margit og pigerne også meget behjælpsomme.

Man kan kontakte butikken, enten telefonisk eller via de sociale medier, og så bringer butikken varerne gratis ud - med helt samme rabat som i butikken. Varerne vil blive leveret ud efter aftale, og man sender også gerne privat uden for Give By .

- Uanset de lidt anderledes forhold i år, så er vi klar med masser af godt humør og smil i øjnene i en Black Days pyntet butik, og vi glæder os til en forhåbentlig god og dejlig handelsuge under trygge rammer, siger Margit Baunsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Fra minkkaos til hundeeventyr

Give Avis

Corona: Testbil til Give i weekenden

Annonce