Annonce
Ugeavisen Haderslev

Christoffer var misbruger: - Der er ikke noget tilbage af den, jeg var

Christoffer er skater og har været det i en årrække. På sit værelse har han flere skateboards hængende på væggen. Foto: Jacob Schultz
21-årige Christofer Wael blev stofmisbruger i folkeskolen. Her fortæller han sammen med sin mor, Randi Wael, historien om, hvordan han havnede i sit stofmisbrug og hvordan han kom ud af det igen. I løbet af få år går han fra at være en glad dreng til at politiet må stoppe en slåskamp mellem Christoffer og hans far.
Annonce

HADERSLEV: I flere år var hash, ecstasy og alverdens andre stoffer en hel almindelig del af 21-årige Christoffer Waels hverdag. Han formåede at skjule sin omgang med stofferne for sin familie i lang tid. Lige indtil det gik helt galt.

- På en måde, så har det været undervejs længe, siger Christoffer om sit misbrug.

Han sidder i køkkenet sammen med sin mor, Randi Wael.

- I princippet startede det i det skoleår, hvor Christoffer startede på ungeuniverset på Favrdal. Han var den eneste i klassen fra den gamle skole. Han havde ingen kammerater. Jeg kan huske, at de mente, at drengen var så social, at han godt kunne være i en klasse uden sine kammerater, siger hun.

- Jeg var den eneste i fire klasser, som ikke havde fået lov til at være sammen med nogle fra den gamle klasse. Jeg havde ønsket at være sammen med en fra min gamle skole. Det måtte vi ikke, siger han.

Christoffer kunne ikke finde sig til rette i sin nye klasse. Han blev ikke rigtig en del af den. Han begyndte lige så stille at have fravær fra skolen.

- Vi kunne ikke komme igennem med, at han skulle skifte klasse. Det, jeg fortryder allermest nu, er, at jeg ikke slog mere i bordet. Men det er nemt at være bagklog, siger Randi.

Christoffer Wael

Christoffer læser til daglig HF på VUC, hvor han bliver student til sommer.

Han er 21 år og har en kæreste.

Er søn af Randi og Nicolai Wael, lillebror til Mathias og Cirkelines storebror.

Planlægger at læse videre indenfor design.

Bruger blandt andet sin fritid på at skate.Har du brug for hjælp?Haderslev Kommunes Rusmiddelcenter ligger i Sundhedscenter Haderslev på Clausensvej 25, 6100 Haderslev. Telefon 74 34 86 66.

Annonce

"Fint nok"

Christoffer havde det med egne ord "fint nok" i starten af 7. klasse, da han startede på den nye skole. Han forsøgte, til at starte med, at blive en del af fællesskabet.

- Jeg havde lyst til at være med, men jeg havde heller ikke lyst til at blive ved med at spørge, siger han.

I stedet vendte han blikket mod rødderne. Her blev han accepteret. Rødderne blev hans omgangskreds.

Håbet var, at det ville ændre sig, når han skulle starte på en ny skole i 10. klasse.

- Der kom jeg heller ikke i klasse med nogen, jeg kendte, siger Christoffer og trækker på skulderne og kigger på sine hænder.

Det er i det skoleår, hvor smøger bliver til hash. Hash bliver til dagligdag og kokain bliver til fest.

Annonce

Så er man sej

Christoffer starter på gymnasiet. Det er sejt at tage kokain. Det er en måde at være en del af fællesskabet.

I 2. g skifter han klasse. Han får nye fag, men hans stofmisbrug er så omfattende, at det er umuligt for ham at følge med. Han forsøger at kompensere ved at tage flere stoffer. Dagene starter med ecstasy og i frikvartererne ryger han hash.

- Jeg koksede rundt og var helt skrællet af. Hver dag blev en ny mulighed for at lave flere underlige ting. Jeg havde ingen selvkontrol til sidst.

Christoffer er aldrig hjemme. Han beskriver sig selv som værende helt brændt af i den periode. Ofte kommer han først hjem ud på morgenen.

- Jeg sloges i byen, havde karantæne og opførte mig som en idiot. Jeg tænkte, at hvis jeg døde - så var det det.

Christoffer trækker på skuldrene.

Det er i månederne op til sommerferien.

Christoffer og Randi Wael sammen med hunden Albert. Da Christoffer stoppede sit misbrug begyndte han igen at være mere hjemme hos familien. Det var en del af den aftale, som han lavede med sine forældre, da han havde besluttet sig for at lægge stofferne på hylden. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Mallorca

Den sommer skal Christoffer på ferie til Mallorca med sin familie.

Aftenen inden ferien er Randi ude og lede efter sin søn. Hun har haft besøg af en anden mor, som ikke kan finde sin søn. Men Randi finder Christoffer:

- Jeg tog ham med hjem. Den var helt gal. Den anden mor blev ved med at prøve at få fat i sin søn. Jeg siger til Christoffer, at nu skriver du til din kammerat.

Det ender med, at Randi kører rundt i en time for at finde Christoffers ven - med sig i bilen har hun Christoffer.

- På det her tidspunkt er jeg ikke 100 procent klar over, hvor galt det er, men ved godt, at ikke alt er, som det skal være, siger Randi.

Hun husker tydeligt, hvordan Christoffer stadig var påvirket dagen efter:

- Vi står i lufthavnen i Hamborg og Christoffer spørger, om vi er i Billund.

- Jeg har været til fest hos en af mine kammerater, da min mor finder mig aftenen inden. Vi har taget ecstasy og vi er enige om, at det slet ikke er nok. Vi er kommet til enighed om, at vi skal være så fucked, siger Christoffer. De blander forskellige stoffer og alkohol med medicin mod skizofreni.

- Selvom det var sindsygt, så blev vi ved. Det var definitionen af, hvem vi var. Det blev normalen. Ligesom at ryge en smøg, siger han.

Men afsted på ferie kommer familien. Christoffer bruger de første dage på at have abstinenser. Familien kender nu til hans stofmisbrug.

- Christoffer og jeg snakker meget sammen. Vi sidder på stranden og tuder. Jeg føler, at vi når langt, siger hun.

Efter en uge skal Christoffer og hans storebror Mathias hjem. Resten af familien skal være syv dage mere på øen.

Randi er på det tidspunkt nogenlunde rolig ved at sende sine sønner hjem.

- Christoffer får mig overbevist om, at han vil ud af det, siger Randi.

I dag drømmer Christoffer om at blive tøjdesigner. I første omgang er der fokus på at blive student. Det bliver han til sommer på VUC, hvor han for første gang siden 6. klasse er faldet til i en klasse. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Telefonopkaldet

Christoffer og Mathias kommer hjem.

- Det eneste jeg kan huske er, at jeg tager mit skateboard og tager op på den gamle bane for at skate, siger Christoffer.

Han har ikke taget stoffer siden før Mallorca. Han vil gerne stoppe. Der kommer en op på banen, som har stoffer med.

- Jeg kan mærke abstinenserne - og at det er vigtigt, at jeg siger nej. Så hapser jeg lige fem "krydser", siger Christoffer, der ender med at sidde savlende i samme position i en halv time.

Han bliver enig med sin kammerat om, at det nok er en god idé at gå hjem.

- Du kommer hjem og så er Mathias (storebror, red.) hjemme med nogle kammerater, siger Randi, der har fået det genfortalt.

Hun var stadig på Mallorca med resten af familien.

- Jeg var helt færdig i skallen, siger Christoffer.

Han pakker en taske og forsøger at stikke af i bilen.

Randis telefon ringer:

- Det er Mathias. Han siger, at Christoffer ikke er ved sine fulde fem. Han græder. Jeg har aldrig hørt Mathias sådan.

Samtidig er Christoffers virkelighed stukket af:

- Jeg snakker med mennesker, der ikke er der. Forestil dig, at der er et filter foran mine øjne. Det har været min virkelighed, mens jeg har været på stoffer. Jeg har haft skyklapper på.

Christoffer vil stadig gå fra huset.

- Mathias ringer igen. Jeg får fat i Christoffer. Jeg prøver at overtale ham til at blive hjemme, husker Randi.

- Jeg kan slet ikke huske, hvor jeg er gået hen eller hvor jeg har været. Jeg kan kun huske, at jeg er sur over, at Mathias sidder der med seks kammerater. Men mest af alt bliver jeg sur på mig selv, siger Christoffer.

Randi kigger på sin søn:

- Der er noget Christoffer inde bag ved. Han er flov og skammer sig. Heldigvis for os, har han hele tiden været derinde, siger hun.

På Christoffers værelse hænger der en liste over de regler, som han skulle overholde, da han stoppede med sit misbrug. En af reglerne var, at han altid skulle have strøm på sin telefon, så Randi kunne få fat på ham. Foto: Jacob Schultz
Annonce

På vej hjem

Stadig på Mallorca griber Randi telefonen og ringer til en god ven, der er et par tusinde kilometer tættere på Christoffer.

- Jeg får ham til at kigge forbi. Han ringer tilbage og siger, at den er helt gal, siger Randi.

Imellemtiden er Randi sammen med sin daværende mand, der er far til børnene, på vej hjem fra Mallorca sammen med drengenes lillesøster. Da de lander i lufthavnen i Hamborg, ringer Randi som det første til Christoffer. Uden at fortælle ham, at hun er på vej hjem:

- Jeg ville være sikker på, at han var hjemme, når vi kom, siger hun.

Samtalen fortsætter, indtil de kører ind i indkørslen.

Da de kommer ind ad døren, bliver Christoffer i tvivl. Er de kommet hjem eller er det hallucinationer?

- Du er helt væk. Helt ude og skide, siger Randi og kigger på sit mellemste barn.

Christoffer husker intet. Hans mor glemmer aldrig:

- Det var helt forfærdeligt. Vi havde en søn, der var helt ude i hampen og en anden søn, der ringer og græder, fordi det er så forfærdeligt. Jeg kan huske, at jeg ringede for at snakke med Christoffer. Jeg tænkte på, om han ville dø, inden vi kom hjem. Jeg havde det også helt forfærdeligt med, at Mathias skulle stå med det ansvar og med en bror, der ville slås med ham. Det var kraftedeme vildt, siger Randi.

- Der har været mange tidspunkter, hvor jeg var døden nær, konstaterer Christoffer.

Christoffer håber, at hans historie kan være med til at hjælpe andre ud af deres misbrug. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Hjemme igen

- Vi prøver at se, om vi kan komme i kontakt med med Christoffer. Han er overrasket over, at vi er der, siger Randi.

Derefter begynder det, som Christoffer husker som et bombardement af ord:

- Jeg får konstant at vide, at jeg er helt væk. Hvad laver du? Det er spørgsmål på spørgsmål - og de runger bare.

- Vi vidste ikke, hvad vi skulle sige, siger Randi.

- Jeg begynder at råbe, at de er helt væk. Jeg prøver at forsvare mig, siger Christoffer.

- Det ender helt galt, siger hans mor.

Annonce

Politiet

Christoffer og hans far ender med at komme op og slås.

- Vi starter med at tjatte lidt til hinanden og så tumler vi rundt. Jeg har ham - og så går det langsomt op for mig, hvad der sker. Så ligger jeg på gulvet. Jeg prøver at tage en armbøjning. Jeg vil bare væk og ad helvede til.

Alt imens det bliver fysisk mellem Christoffer og hans far, får Randi ringet efter politiet.

- Jeg vil virkelig gerne væk. Jeg kigger op og så står der en politimand. Jeg kan mærke, hvad klokken er slået. Nu er det nu, siger Christoffer.

Politiet får ham væk. Ned i haven.

- Nicolai græder. Jeg græder. Politiet får beroliget Christoffer. De får virkelig snakket ham til ro, siger Randi.

Politiet kører.

- Her blev stille, siger Randi.

Christoffer er stadig påvirket. Hans forældre venter på, at det damper af.

- Kaos.

Sådan beskriver Randi situationen.

Christoffer går ned i herreværelset. Den dag i dag undrer de sig begge over, at han ikke fik slidt hul i billardbordet. Han går rundt og rundt om det. Går rundt i huset. Råber. Opfører sig som en løve i et bur.

Hans forældre sidder som forstenede i sofaen. Uden at turde sige noget.

Hvad fanden?

- Jeg er totalt hårdt ramt af abstinenser. Jeg sveder. Mit hoved kører rundt. Det kribler i mine fingre - og jeg har lyst til at æde ti Panodiler - bare for at tage noget, siger Christoffer.

Tankerne kører:

- Hvad fanden har jeg lavet? Jeg tænker kun på at tage piller. Jeg sover ikke.

Efter to-tre dage er stofferne ude af hans krop.

Ventetiden bruger Randi på at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele.

- Dagen efter, en lørdag, går jeg i gang med at optrævle hele hans vennegruppe og får skrevet til forældrene. Mange kendte ikke noget til drengenes stofmisbrug siger hun.

En mor vidste det. Og den dag i dag har Randi svært ved at forstå, at moren ikke kom til hende med den viden.

- Der var mange, der blev sure på mig.

Hjælpen

Randi ringer til Misbrugscentret.

- Det er den bedste samtale, jeg har haft i mit liv. Han er fantastisk. Han siger til mig, at vi kan gøre en ting, hvis vi vil hjælpe vores søn. I kan sætte ham ned ved bordet - og så kan kan du sige til ham, at enten tager han med ned på Misbrugscentret - eller også, så går han ud af døren, fortæller Randi og fortsætter:

- Og jeg vidste, at hvis han gik ud ad døren, så var det ikke sikkert, at vi så ham i live igen. Heldigvis var der en god dreng inde i ham. Han siger, at han går med.

- Det eneste krav var, at jeg ikke ville tales til som en lille dreng, siger Christoffer.

Da familien ankommer til misbrugscentret, er Christoffer, ifølge sin mor, "helt klar i bøtten":

Han fortæller og fortæller. Randi bryder sammen.

Christoffer husker misbrugskonsulenten.

- Hun så igennem, at jeg havde været den person. Hun så mig som den, jeg var. Hun spurgte mig, hvad jeg havde taget - og den liste var ikke kort, siger Christoffer.

Mens hans mor sad og følte, at hun havde været en dårlig mor, så besluttede Christoffer sig for at tage en kold tyrker.

- Jeg var kommet så langt ind i misbruget. Havde taget det til et højt niveau. Det var ikke ikke de fedeste mennesker, som jeg var i kontakt med, konstaterer han.

- Vi får nogle små enkelte redskaber med hjem. Vi skal lave en seddel, hvor vi indgår nogle aftaler, siger Randi.

I dag hænger sedlen stadig på Christoffers værelse.

- Der er ingen chancer. Hvis han ikke overholder aftalerne, så er det ud ad døren.

Et slag med virkelighed

- Det var forfærdeligt at sidde der. Det var et slag med virkelighedshammeren. Fuck, hvor var det forfærdeligt. Det var hele min virkelighed, som jeg skulle smide ud, siger Christoffer.

En del af aftalen med forældrene er, at han skal opgive en del af sin vennekreds. Han tager sin telefon. Går ud i garagen og ringer til dem en efter en - alt i mens Randi sidder med åbent vindue og hører ham tage afsked med sine venner.

- Han siger til dem, at han vil sin familie. At han ikke vil gøre det her mod sin familie mere, siger Randi.

- Det var hårdt, siger Christoffer.

Han har ikke fået professionel hjælp siden den dag:

- Ingenting. Hvis jeg skulle gøre det her, så skulle jeg gøre det selv. Jeg fik et tilbud om at komme på misbrugscentret, men jeg ville gøre det selv. Jeg havde svigtet mig selv. Jeg var nødt til at hive mig selv op af hullet igen, siger han.

De klare aftaler hjalp ikke bare Christoffer, men også resten af familien.

- Jeg blev begrænset, men havde også en vis frihed. Havde jeg ikke haft det...

- Hvis vi starter på en frisk, så gør vi det, slår Randi fast.

En af de vigtigste aftaler for hende var, at Christoffer skulle have strøm på sin telefon, så hun kunne få fat i ham. Når som helst.

- Vi stoler på hinanden, siger Randi.

Storebror Mathias og Christoffer har også formået at finde tilbage til det forhold, som de havde før Christoffer blev misbruger. Mathias gav i fødselsdagsgave Christoffer en tur til England, hvor de to brødre genfandt hinanden. Mathias elsker sin bror - uanset, hvad der er sket. Han siger selv, at turen til England er de bedste penge, han nogensinde har brugt og den bedste gave, han nogensinde har givet.

Vejen frem

Selvom stofferne er sluppet, så er der stadig udfordringer for Christoffer.

- Det har været svært at finde ud af det med alkoholen, siger han.

Han har været vandt til at blande alkohol med stoffer for at optimere rusen.

Da han kommer ovenpå efter at have været stofmisbruger, begynder han igen at gå i byen. Han kan ikke styre alkoholen.

- Jeg blev bare pissevoldelig, siger Christoffer.

Det er ikke noget, han er stolt af. Men sådan var hans liv i den periode. Han var flov.

- Når han kom ud og så folk, så er det bare, at Haderslev er en lille by. Han blev mødt af bebrejdende blikke, siger Randi.

- Der er mange, der godt kan lide at snakke, siger Christoffer.

Vil hjælpe andre

- Der er ikke noget tilbage af den, jeg var. Jeg har fået samlet mig selv, siger Christoffer.

Det er også derfor, at han står frem sammen med sin mor for at fortælle historien om, hvordan han gik fra at være en fodboldspillende glad dreng til at være stofmisbruger.

- Det eneste jeg vil have ud af det her, det er at kunne hjælpe en eller anden. Jeg føler, at jeg er kommet ud på den anden side. Jeg har overskud. Det hele gik så hurtigt. Jeg er glad for at være i live, siger Christoffer.

- Det er det, der er fedt i vores familie. Vi er 100 procent åbne omkring det. Vi er ikke flov over det. Vi er pissestolte af Christoffer, siger Randi.

- Jeg fortryder ikke mit stofmisbrug. Det har givet mig mange gode ting. Jeg er begyndt at tænke mere over, hvad jeg gør. Jeg er blevet et mere reflekterende menneske, siger han.

I dag læser han på VUC.

- Det er så sindsygt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Christoffer, der til sommer får sat studenterhuen på hovedet.

På VUC er han blevet en del af fællesskabet. Han er begyndt at skrive digte:

- Vi havde et forløb om digte. Og en af mine venner skriver også digte. Det var en øjenåbner, der ændrede min hverdag, siger han.

Der var en konkurrence, hvor man skulle gendigte et digt af en digter fra før 2000. Christoffer besluttede sig for at stille op med et digt. Han skrev fire digte, inden han ramte det, som han deltog med.

Christoffer vandt konkurrencen med sit digt, der handlede som hans liv og vejen ud af sit stofmisbrug. - Skammen over mit stofmisbrug gik lidt væk. Men jeg bøvler stadig med det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce