Annonce
Ugeavisen Haderslev

Forestillingen om hvide Krist

Mange kunstnere har igennem tiden fremtstillet Jesus som hvid…. Det har næppe været tilfældet! Privatfoto
Annonce

I forårets løb har vi som følge af en rædselsfuld hændelse i USA, hvor en sort mand blev dræbt af en hvid betjent, oplevet en ret så intens debat om racisme i mange forskellige afskygninger. Det har ført til en skulpturstorm, hvor først statuer af slavehandlere, racister og kolonialister i USA er blevet væltet.

Dernæst nåede det til vor egen hjemmebane, da statuer af missionæren Hans Egede, opfattet som repræsentant for det danske kolonistyre, blev skamferet både i Grønland og i København. Nu står selveste Jesus for fald. Debatten om, hvilke statuer vi i retfærdighedens navn bør enten ødelægge eller sende på museum kulminerede foreløbig, da en amerikansk aktivist i slutningen af juni krævede alle figurer af en hvid Jesus ødelagt, fordi han for andre end det hvide menneske er blevet synonym med kolonialisme, slaveri og overgreb.
Nu kan der næppe være tvivl om, at den europæiske opfattelse af Jesus som en hvid mand med bølgende lyse lokker næppe passer til virkelighedens Jesus, der jo som bekendt blev født i en stald på landet i en fjern mellemøstlig provins.



Et grundlæggende dogme i kristendommen er jo, at Gud blev menneske i Jesus af Nazareth - eller udtrykt på en anden måde: Guds Ord blev kød og tog bolig iblandt os.

Lars-Peter Melchiorsen


Ligeledes er det nok også rigtigt, at forestillingen om hvide Krist på en uheldig måde har været knyttet til den hvide mands overgreb på mennesker i andre verdensdele. Men betyder det, at f.eks. Leonardo da Vincis billede af den sidste nadver skal overmales, eller at Bertel Thorvaldsens Jesus figur i Københavns Domkirke skal væltes?

Et grundlæggende dogme i kristendommen er jo, at Gud blev menneske i Jesus af Nazareth - eller udtrykt på en anden måde: Guds Ord blev kød og tog bolig iblandt os.

Det kan være positivt, som når man i billedkunsten har gjort det evangeliske budskab aktuelt ved at fremstille Jesus på en måde, som taler til en bestemt gruppe i en bestemt kultur. Kristendommen er nemlig en oversættelsesreligion. Evangeliet skal oversættes og gøres forståeligt. Det gælder sprogligt, som når vi oversætter Bibelen, og det gælder kunstnerisk, som når vi portrætterer Jesus.
Mellemøstens største kirkebygning, Bebudelseskirken i Nazaret, er f.eks. af alverdens katolske menigheder blevet udsmykket med et portræt af jomfru Maria og Jesusbarnet i menighedernes egne nationale farver. Men det betyder jo ikke, at katolikker opfatter den historiske Jesus som f.eks. Zorro fra Mexico eller Maria som en japaner i kimono.

Disse portrætter er udtryk for kristendommens evne til at udtrykke sig forståeligt i forskellige kulturer og dermed ikke udtryk for racisme mod andre folkeslag. På samme måde har Thorvaldsens Kristus talt stærkt til det danske borgerskab i 1800-tallet. Og lige sådan har den julekrybbe med hele den hellige familie inkl. Jesusbarnet med negroide træk, som min kone købte i Nigeria, talt til menneskene i dette Vestafrikanske land. Det er ikke udtryk for racisme, men for god kommunikation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce