Annonce
Ugeavisen Haderslev

Gastroværket: - Det skal være hele verden på én tallerken

Daniel Hansen (til venstre) og Philip Paag Lund er indehavere af GAstroværket - og i fuld gang med at gøre klar til åbningen til september. Der bliver fokus på økologi, bæredygtighed og lokale produkter. Foto: Stine Hygum
Til september åbner Gastroværket i Dokken. Her vil Philip Paag Lund og Daniel Hansen lave både cateringfirma og restaurant. Her bliver der fokus på økologi, og inspirationen kommer fra hele verden.
Annonce

Haderslev: Man tager en kok, der har været en del af det danske kokkelandshold, og en eventyrer, der elsker at lave mad -  og som blandt andet har cyklet til Sydafrika. Blander man ingredienserne godt og grundigt, så får man Gastroværket.

Kokken hedder Philip Paag Lund. Madelskeren hedder Daniel Hansen. Sammen står de bag Gastroværket, der åbner i Dokken til september.

- Du kan godt skrive, at han er en ung Claus Meyer - han er heller ikke uddannet kok, siger Philp Paag Lund.

De to iværksættere har kendt hinanden i et årti, og i de seneste par måneder har de arbejdet benhårdt på at få deres drømt til at gå i opfyldelse.

- Vi har talt om alt. Lige fra en foodtruck til en container i Philips indkørsel. Så fandt vi det her, fortæller Daniel Hansen, der står i det lokale i Dokken, som i løbet af den næste måneds tid bliver klar til, at der skal laves masser af mad.

Annonce

Arabisk aften

Gastroværket bliver både et cateringfirma og en restaurant.

De tilbyder frokostordning til lokale virksomheder - og den første aftale er allerede i hus.

- Vi overvejer også, om vi skal sætte en frokostbuffet op, så de andre virksomheder i området kan komme og hente frokost, siger Daniel Hansen.

Der kommer til at være vinduer ind til køkkenet, så Gastroværkets gæster kan følge med i, hvad der sker i køkkenet. Foto. Stine Hygum

Mens der på hverdagene primært vil være fokus på catering til alt fra bryllupper til runde fødselsdage,  vil der være mulighed for at komme og spise i restauranten i weekenderne.

- Vi vil lave nogle aftener, hvor vi for eksempel laver arabisk mad - og så kommer man her og spiser og hygger sig ved langborde, fortæller Daniel Hansen.

- Det kan også være, at vi laver sønderjysk kaffebord, siger Philip Paag Lund og tilføjer:

- I restauranten kan vi gå i dybden med nogle emner og vise, hvad vi kan.

Gastroværket

Gastroværket åbner til september i Dokken på Chr. X's vej.

Indehaverne er Daniel Hansen og Philip Paag Lund.

Daniel Hansen har rejst en del  - og har blandt andet brugt ni måneder på at cykle til Sydafrika.

Philip Paag Lund er udlært kok. Har arbejdet på flere Michelin-restauranter, deltaget i kokkekonkurrencer og været en del af det danske kokkelandshold.

Man kan følge hos Gastroværket på Instagram og Facebook. Der er også en hjemmeside på vej.

Endnu er de ikke nået til at udsmykke restauranten, men ideerne - de er på plads:

- Restauranten skal være en form for showroom, hvor man kan se de ting, som vi har syltet, og følge med i, hvordan det går med surdejen, siger Daniel Hansen.

Brødet hos Gastroværket bliver nemlig hjemmebagt.

Annonce

Bæredygtighed og økologi

Visionen med Gastroværket er klar. Råvarerne bliver økologiske og lokale - og inspirationen til menuen kommer fra hele verden:

- Det skal være hele verden på en tallerken, lyder det fra de to iværksættere.

- Vi har valgt, at vi i det omfang, at det er muligt, vil bruge lokale økologiske råvarer, siger Philip Paag Lund og understreger, at menuen vil tilpasse sig sæsonen.

- For os handler det om bæredygtighed, siger Daniel Hansen.

Olivenolien hos Gastroværket er en af de ting, som ikke bliver lokale. Den bliver produceret i Umbrien, hvor Daniel Hansen har været med til at producere olivenolie på en af sine mange rejser.

Daniel Hansen og Philip Paag Lund glæder sig til at komme i gang med at lave mad.

De har ikke bare ambitioner om at lave et økologisk og bæredygtigt madunivers, som skal beskæftige dem selv:

- Vi vil gerne se, om vi kan være med til at skabe nogle arbejdspladser, siger Philip Paag Lund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce