Annonce
Ugeavisen Haderslev

HFK og Haderslev Kommune har vist vejen

Stig Kongsted Hansen er indehaver af Kongsted Freelance. Foto: Stine Hygum

Nej, lad os nu bare sige det lidt mere bramfrit; HFK og Haderslev kommune har sparket røv sammen i det store fodboldprojekt som forleden blev belønnet med DBU`s ”en del af noget større pris”, som uddeles til et projekt, der bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer. Hvor var det fedt at følge prisoverrækkelsen live på TV, og hvor var det stærkt at se en 29-årig glad gut stå i Føtex og stolt fortælle om sit første job nogensinde i sit liv. Han har via projektet fået troen på sig selv tilbage og har nu en elevplads, hvor han til dags dato ikke har haft fravær. Den gamle skribent her fik næsten en klump i halsen.

Fodbold og samvær kan noget, som det er svært at sætte ord på, men som bare spiller derudaf. Og denne 29-årige unge mand er ikke den eneste.

I et samarbejde mellem fodboldklubben og jobcenteret har man ud af 26 deltagere formået at få 65 procent inaktive unge ud af offentlig forsørgelse og i uddannelse eller på job. En succesrate der har fået øjnene op rundt omkring i kongeriget, og fået andre kommuner og klubber til at gå i samme fodspor.

De unge 18-29-årige uden job og uddannelse tænder åbenbart voldsomt meget mere på at mødes fysisk med aktivitet, samvær og kyndig vejledning, end at skulle tjekke ind til et møde på et dødssygt kontor for at drøfte deres fremtid.


Måske komiteen for udvælgelsen af æreshertugen i Haderslev også skal tænke ud af boksen, når sommerens æreshertug skal vælges.


Det kræver naturligvis også de helt rigtige personer som tovholdere på et sådant projekt, for at det skal lykkes. Og det må man sige dette projekt har haft med de to lokalt forankrede projektledere, Allan Kyster Frandsen fra Jobcenter Haderslev, og Henrik Lorentzen fra HFK. Hold da op - de to har tænkt ud af boksen og ydet en forbilledlig indsats og kæmpet kampe for, at de unge kom ud med succes på den anden side.

Og det er det, vi skal have mere af, når komplekse problemer i vores samfund skal løses. Dette projekt kan fortsætte og lignende projekter kan fødes og søstættes.

Måske komiteen for udvælgelsen af æreshertugen i Haderslev også skal tænke ud af boksen, når sommerens æreshertug skal vælges. Man kunne jo for første gang i historien måske kåre to æreshertuger, og her vil de herrer Frandsen og Lorentzen i min optik være et flot valg. De har vist vejen. Uden dem ikke denne succes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce