Annonce
Ugeavisen Haderslev

Hvis en mink kunne tale....

Stig Kongsted Hansen er indehaver af Kongsted Freelance. Foto: Stine Hygum
Annonce

Minkdebatten raser voldsomt og befolkningen er delt i to grupperinger. Dem der påpeger regeringens fejltrin, og dem der påpeger oppositionens blokering og politiske spil. Der er klare fejl på begge sider, men den debat lader vi for en stund blæse i luften og fokuserer i stedet på selve dyret mink og dens normale leveforhold, eller rettere unormale leveforhold. Det har i hele debatten været puttet langt ned under staldgulvet, så vi giver minken lidt taletid kort før den endelige dødsdom eksekveres.

- Jeg sidder her i gitterly og venter og håber på, at jeg snart skal aflives. Det har jeg set frem til længe, og nu er beslutningen tilsyneladende endelig truffet. Mit liv er ikke værd at leve. Mine artsfæller i naturen holder hver især territorier på omkring 2,5 kvadratkilometer. De kan bruge deres svømmehud. Det kan jeg ikke, for her lever vi to til fem mink, på det der svarer til en opslået avis. Derfor er vi alle meget stressede. Det resulterer i, at vi udfører tvangsadfærd i en fuldstændig apatisk tilstand. Vi bider i vores egen pels, vi bider i buret, vi vandrer hvileløst frem og tilbage og nogle af os dræber vores egne unger. Mange af os kommer ofte galt afsted, når vi slås, men så få får vi noget antibiotika, så vi kan komme videre i burelivet. Jeg er desværre ikke blevet aflivet i en ung alder, fordi jeg er et godt avlsdyr.

Derfor er jeg ikke blevet gasset, som alle de andre tusindvis af raske avlsdyr er blevet i mine naboburer. Og i den forbindelse undrer det mig meget, at man for tiden snakker så meget om, at det er uetisk at aflive raske mink. De har jo ikke gjort andet i Danmark de seneste mange årtier.

Men det sjove er så, at jeg egentlig er misundelig på alle de raske mink der aflives, fordi herskabsfruerne skal varme sig og spille kostbare i vores pelse. Jeg ville jo gerne hinsides ligesom dem, da livet ikke giver mening herinde.

Men nu tyder det så altså på, at jeg snart kan blive aflivet, så jeg kan komme i himlen, hvor jeg har et håb om, at jeg kan bruge min svømmehud, hvor jeg kan jage føde, løbe, grave og lege, hvilket ligger i mine gener og min natur. Det får jeg jo aldrig mulighed for i mit nuværende liv. Og for alle mine tusindvis af artsfæller i naboburene og på andre farme er jeg inderligt glad for, at Danmark nu følger trop med de mange andre lande i Europa, der har forbudt, eller er i gang med at udfase minkfarme, hvor vi lever et uværdigt liv. Og ham der dagligt kommer med vand, foder og antibiotika til mig, ja ham håber jeg det bedste for. Jeg håber de giver ham masser af penge, så han med ren samvittighed kan leve lykkeligt til sine dages ende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

John Dillermand

Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce