For nogen tid siden fungerede det sociale medie Instagram ikke i flere timer.
Da det var oppe at køre igen var reaktionerne fra mange, at de havde siddet med et stille ønske om, at det aldrig ville komme op at køre igen – mig selv inklusive.
For der havde været en særlig fred ved at være overgivet til alt det andet omkring én.
Reaktionerne kom på Instagram, hvor folk nu var tilbage og fortsatte deres brug af mediet. Ironisk nok.
Paulus skriver i et af sine breve: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” (Rom 7,19)
Det ville være at stramme den rigeligt at kalde det at bruge tid på sociale medier ondt, men genkendeligt er det, at man på mystisk vis ender med at handle anderledes, end man ønsker. Pyha, kan man tænke – når Paulus skrev sådan for 2000 år siden – så er det ikke bare mig. Så er der tale om et vilkår for det at være menneske.
Noget tyder på, at vi kommer til at slås endnu mere med dette livsvilkår, når vi skal træffe gode valg for brugen af vores tid.
Mark Zuckerberg, Facebooks skaber, meddelte for nyligt at Facebook-imperiet har skiftet navn til ”Meta”. Navneskiftet er et led i det intensive arbejde frem mod at skabelsen af internettets arvtager: Metaverset.
Hovedudforingen er i øjeblikket at få skabt de briller, som skal være en slags portal ind til Metaverset. Så forestil dig, at du om 10-20-30 år kan tage et par almindeligt udseende briller på, og så er du vupti i et andet univers, en virtuel verden, hvor du kan bevæge dig rundt, hvor du kan arbejde, danse, møde venner, shoppe. Metaverset vil have sin egen økonomi og hvem ved, måske bliver det det, der får udryddet de epidemier, der kommer hen ad vejen, når vi sidder hjemme i vores sofaer og lever derfra med brillerne på som inaktive grøntsager – men altså også helt sikre for smitte.
Hvor ville det være dejligt at kunne mødes i en virtuel biograf eller gå tur i virtuelle naturparker med nogen af dem, som bor langt væk og som man sjældent ser. Men hvor er det også et trist scenarie, at vi bliver endnu fjernere fra naturen omkring os og hinanden, end vi allerede er.
Mens scenariet har løsninger på noget – at vi ikke kan hoste hinanden i hovedet (sådan i virkeligheden da), og at vi kommer tættere på dem, der er langt fra os – så åbner Metaverset for mindst lige så mange problemer, som det løser.
Der er det åbenlyse problem, at en privatejet techgigant kan komme til at styre hele internettet. Det kommer forhåbentlig ikke til at ske. Men gad vide hvilke skavanker, man får af at bevæge sig rundt i en digital, konstrueret verden, der ikke er Gud-skabt men menneskeskabt?
Mon ikke der er grænser for, hvor meget man kan splitte krop og sind, uden at vi går op i limningen? Hvad sker der i det øjeblik, vi ser os selv i spejlet, og vi ikke er perfekte, som vores avatar og de andre i Metaverset – men bare helt almindelige.
Mon ikke der er grænser for, hvor meget man kan splitte krop og sind, uden at vi går op i limningen?
Mon ikke det dårlige selvværd, som det er påvist, at mange unge får, når de bruger sociale medier, bliver forstærket? Og gad vide hvor langt vi kommer til at fjerne os fra dem, vi nu er tæt på, når vi sidder der i sofaen og er ”til stede” et andet sted?
Kirken skal være til stede – også i den nye ”Metaverden”. For der hvor tingene er menneskeskabte og vi kan opføre os som små guder, og skabe os som vi vil (bogstaveligt talt), der har barmhjertigheden ofte trange kår. Se på hvordan vi ”diskuterer” på sociale medier og i kommentarspor, eller hvordan al den ”perfekthed”, vi præsenteres for på sociale medier, skaber mismod og dårligt selvværd.
Der skal fortælles om troen, håbet og kærligheden alle steder, hvor mennesker færdes. Hvis en stor del af os begynder at bevæge rundt i en parallelverden – så må kirken med.
Der skal der fortælles om, at Gud blev menneske og kender vores menneskeliv ud og ind, alle trængslerne, smerterne og glæderne, og at Gud holder os i sin hånd og aldrig vil vise nogen bort, som søger Gud.
Desværre er der ikke noget der tyder på, at mennesker i Metaverset ikke også kommer til at gøre det onde, de ikke vil – ligesom Paulus. Og når det sker, skal der være barmhjertighed at finde og et evangelium at høre. Også i Metaverset.
Metaverset, internettets afløser, kommer nok en dag. Forhåbentlig bliver det ikke udviklet og styret af Mark Zuckerberg og Facebook-koncernen, eller noget andet multinationalt firma; forhåbentlig bliver det et frit sted ligesom vores internet i dag – med de udfordringer det nu bærer i sig.
Men når det kommer, så er mit ønske for metaverset, at alle mennesker altid må kunne høre kærlighedens evangelium til trøst, hvor end de er. Det er i grunden også et godt nytårsønske!