Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kløvermarkskolens elever SUUS'er ud i Europa helt frem til 2027

Jan Pedersen, SUUS Foto: Stine Hygum
Siden 2014 har der været fokus på bevægelse, kost og søvn for eleverne på Kløvermarkskolen. Nu har EU givet penge til, at eleverne kan komme ud i Europa for at fortælle, hvad de gør på Kløvermarkskolen frem til 2027.

Haderslev: EU har besluttet, at SUUS-projektet på Kløvermarkskolen frem til 2027 hvert år vil modtage en pose penge, som gør det muligt for en del af skolens elever at komme ud i Europa og fortælle om SUUS, der er et træningsprojekt, som startede på skolen tilbage i 2014.

Dermed kan skolens elever og SUUS-koordinator Jan Pedersen også i de kommende år videreformidle deres viden om, hvad det gør ved unge mennesker, når de har fokus på bevægelse, kost og søvn.

- Eleverne er vores ambassadører, siger Jan Pedersen stolt.

Annonce

Han glæder sig over, at akkrediteringen af pengene fra EU betyder, at der er mange flere elever, som kan komme ud og vise, hvad SUUS egentlig er for en størrelse samtidig med, at skolen er sikker på, at der er penge til rejserne.

Men for at forstå, hvad SUUS er, og ikke mindst, hvorfor det er noget, som man også i andre lande kan nyde godt af, så skal SUUS først lige forklares.

- Vi har fokus på den fysiske træning, da vores liv bliver mere og mere stillesiddende, derfor handler det om at tilbyde sundhedsfremmende læring midt på dagen. Vi starter i 7. klasse, hvor nogle af eleverne også kommer ud og rejse, og kører på i 8., mens det i 9. klasse handler mere om vedligeholdelse, forklarer Jan Pedersen.

Undervisningen i SUUS skal blandt andet være med til at modvirke den effekt, som mange timer dagligt med hovedet i en skærm har på en krop og give eleverne en basisviden, som gør at de igennem livet har den nødvendige viden for at kunne passe på deres krop.

Elever fra Kløvermarkskolen har blandt andet været i Spanien, hvor de har været ambassadører for SUUS og vist de spanske elever, hvordan de arbejder med SUUS i det daglige. Privatfoto

Eleverne får i SUUS redskaber til at blive klogere på deres egen krop.

- Der er ingen løftede pegefingre, men vi giver dem redskaber til at forstå deres krop bedre, siger Jan Pedersen.

Blandt andet får de tilbudt personlige træningsprogrammer, hvis de udtrykker ønske om det - alt efter om de har et område, som de ønsker styrket. Det er ofte øvelser, som vil være brugbare i forhold til deres fritidsinteresse.

- Vi kalder det for "Netflix-programmer", da det skal være noget, som de kan lave, mens de følger med i en serie, så er vi nemlig sikre på, at det bliver lavet. Det er vigtigt, at vi laver programmer til dem, så kan de opretholde motivationen. Så det er nemme øvelser, men de har effekt, siger Jan Pedersen.

At det netop er i 7., 8. og 9. klasse, at der er fokus på bevægelse, kost og motion er der, i følge Jan Pedersen, en rigtig god grund til:

- Det er livslang læring. Det de lærer i de år, det hænger ved resten af livet. Derfor er det helt bevist, at det er nu, siger han. og påpeger, at skulle de eksempelvis senere få problemer med ryggen, så vil de kunne huske tilbage på de redskaber, som de tilegnende sig i årene med SUUS på Kløvermarken.

SUUS

SUUS startede i 2014 og bogstaverne står for Sundhed Unge Univers Syd

EU har akkrediteret, at Kløvermarkskolen til og med 2027 kan sende elver ud i Europa for at vise og fortælle om det de lærer i SUUS.

Jan Pedersen må ikke oplyse om, hvor mange penge skolen har fået stillet i udsigt i akkrediteringen.

Elverne bliver indkvarteret privat - både når de er på besøg i udlandet og ligeledes også, når de har besøg fra udlandet.

Eleverne på Kløvermarkskolen betaler ikke for at være med i SUUS. De skal bare have lommepenge med på rejserne.

Det er altid elever i 7. klasse, som rejser ud. Grundet corona skal der dog både elever fra 7. og 8. klasse afsted i 2022.

Det er ikke kun på skolen og hos de europæiske samarbejdsskoler, at SUUS og de resultater, som de oplever hos eleverne vækker opmærksomhed.

- Vi har også et samarbejde med Rigshospitalet. De er med i det, de kommer på et tidspunkt og laver forskning i det, siger Jan Pedersen.

Mere end træning

SUUS er ikke kun træning. Det handler også om socialisering, ansvar, personlighed og selvværd.

- Vi går meget op i at alle er gode mennesker - og at alle har noget, som de er gode til, forklarer Jan Pedersen.

Alle eleverne skal lave de samme øvelser, når der er fysisk træning:

- Alle har forskellige niveauer - og det handler om, at man bliver bedre - ikke at alle ender på det samme niveau. Man kan godt være forskellige og alligevel være gode venner. Det ser vi her på skolen, hvor der ikke er nogen, som går selv rundt, siger Jan Pedersen.

- Den træning, som vi laver her på skolen, den rummer også et fokus på hinanden og på andres menneskelige værdier, siger Jan Pedersen.

Han oplever, at elverne har godt af de ting, som de lærer i SUUS - både når det gælder den fysiske træning og teoriundervisning i kost og søvn.

- De får selvværd og er veltilpasse - og har overskud, siger han.

Annonce

Ud i verden

Med akkrediteringen fra EU er det nu sikkert, at elever fra Kløvermarken kan blive ved med at komme ud i Europa og fortælle om det, de selv lærer på skolen.

- Eleverne er vores ambassadører og de er stolte af at være ude og fortælle om det. Samtidig lærer de også en masse af at være privat indkvarteret og af at se, hvordan de gør tingene på andre skoler, siger Jan Pedersen og afslører, at eleverne både kommer hjem med nye venskaber, men også at de får øjnene op for, at det måske ikke er helt så skidt på deres skole, når de har set, hvordan tingene foregår i andre lande.

Tidligere har der været elever i eksempelvis Tyskland, Spanien og Letland. Næste gang der skal elever ud og repræsentere Kløvermarkskolen og SUUS, så går turen til Tyrkiet, Serbien og Sicilien.

- Til marts skal vi afsted. Der er 20 elever fra 7. klasse, som skal varetage posten som ambassadører, siger Jan Pedersen.

Eleverne på Kløvermarken tager ikke kun ud i Europa for at være ambassadører for SUUS og fortælle, hvordan de i den daglige undervisning oplever en forskel på deres krop, når de ikke bare bevæger den, men også bliver klogere via teori.Her har eleverne haft et hold fra en anden skole med på rundvisning i Haderslev.Privatfoto

Når eleverne er afsted, så giver Jan Pedersen skolen i det pågældende land råd til, hvordan de kan komme i gang med et lignende projekt. Måske ikke i første omgang som de gør det på Kløvermarkskolen, da det er meget forskelligt, hvilke fysiske rammer, som skolerne har. På Kløvermarkskolen er der både svømmehal, en hal og udendørs arealer, som er indrettet til fysisk aktivitet. Sådan er det langt fra på alle de skoler, som SUUS har været forbi siden starten i 2014.

- Jeg analyserer skolen - og giver råd til, hvad de kan starte med, så de får bygget et fundament. Børnene viser øvelser og alle de ting, der er i det, forklarer Jan Pedersen.

Akkrediteringen betyder, at der i de kommende år er 48 elever, der skal med ud og rejse hvert år. I 2022 skal der også elever med fra 8. klasse, da de på grund af corona ikke fik mulighed for at komme afsted i 2021.

- Fra skoleåret 23/24 sender vi 72 elever afsted, fortæller Jan.

For eleverne er det gratis at komme afsted. Og alle dem der ønsker at komme ud og rejse som ambassadører for SUUS kommer i en pulje - og så bliver der ganske enkelt trukket lod om pladserne. Når de rejser, så bliver de indkvarteret privat.

- Vi skal være med til at gøre eleverne til europæiske borgere. De modnes helt vildt på den uge, siger Jan Pedersen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Hundehår og cigaretskodder udløser sur smiley til lokal kro: - Det er egen dumhed

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Hvis du er en rigtig samler, så hører vi gerne fra dig

Ugeavisen Haderslev

Slagter Lampe investerer i sunde ansatte: Gitte har tabt 19 kilo med hjælp fra en diætist

Ugeavisen Haderslev

Sangarrangement i Vojens Sognegård

Ugeavisen Haderslev

Bønnens Maggi terning

Ugeavisen Haderslev

Is hele året på Torvet: John ismand dropper efterlønnen

Ugeavisen Haderslev

Lokal racerkører med ambitioner: Vil skabe det mest attraktive netværk i dansk motorsport

Ugeavisen Haderslev

DSB lancerer nyt cafékoncept - men Vojens er endnu ikke på listen over 'stationsstuer'

Ugeavisen Haderslev

Vojens-borgerne er utrygge - Natteravne kan være løsningen

Ugeavisen Haderslev

Ild.pizza er lukket: - Vi vil gerne tilbage, når vi finder den rette beliggenhed

Ugeavisen Haderslev

Bohéme har udvidet: Webshop skal være med til at fremtidssikre den fysiske butik

Ugeavisen Haderslev

Møllen går i krig med ny iscenesættelse

Ugeavisen Haderslev

Brillebutik er med til at plante nye træer

Ugeavisen Haderslev

Anmelderrost forfatter gæster Haderslev Rådhus

Ugeavisen Haderslev

Kim har jubilæum: Pludselig er ti år blevet til 25

Ugeavisen Haderslev

Lokal tryghedskæmper genopstiller

Ugeavisen Haderslev

Gammel Haderslev kirke er klar med kortilbud

Ugeavisen Haderslev

Igor udvider med varm mad i sin nye delikatessebutik

Ugeavisen Haderslev

Nye tider i MG: Den sidste udskænkning er i gang i Apotekergade

Ugeavisen Haderslev

Teaterchef er nervøs før genåbning: Publikum kommer ikke bare tilbage af sig selv

Ugeavisen Haderslev

Koncerter og fællessang: Helene gynger op og ned af fjorden

Ugeavisen Haderslev

Michael kunne være blevet blind: Optikstuderende opdagede, at den var helt gal med trykket i øjnene

Annonce