Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kom og dans: Swing og rock’n roll i katedralskolens gamle festsal

Kan du lide at danse? Ja, så er der en mulighed for at komme til det, når danseforeningen Kom og Dans starter op i Haderslev. Der skal danses swing og rock’n roll, til musik fra 50’erne og frem til i dag. Pressefoto
Den landsdækkende danseforening Kom og Dans starter efter lokalt initiativ et begynderhold op i Haderslev. Der afholdes to gratis intro-aftner den 9. og den 16. januar.
Annonce

HADERSLEV: Danseglæden og det sociale miljø omkring danse skal være i højsædet. Det oplyser ildsjælene bag en ny danseforening i Haderslev i en pressemeddelelse.

Der skal danses swing og rock’n roll, til musik fra 50’erne og frem til i dag.

Ja, der er dømt motion og velvære på højt plan, når den nye danseforening byder op til dans i Haderslev fra januar 2020.

- Man kan komme både som single eller par. Foreningens princip er, at alle danser med alle. Vi håber på at også mændene vil møde op, så der bliver en lige fordeling af mænd og kvinder, lyder det fra Carsten Toftgaard fra foreningen Kom og Dans Danmark.

Der skal danses i den smukke gamle katedralskoles festsal Gåskærgade 28, ved rådhuset, fjorten torsdage i det nye år.

De lokale ildsjæle arbejder på højtryk, for at få alt det praktiske, med musikanlæg, hjemmesider med mere på plads, så det første hold nye dansere kan få en god oplevelse, når dørene slås op til to gratis introduktionsaftener i januar.

Kom og Dans danmark er en landsdækkende forening med cirka 30 lokalafdelinger spredt over det meste af landet. Foreningen har over 3000 aktive medlemmer i alle aldre.

Lokalt er det Preben Loholm Jensen fra Vojens, som sammen med Carsten Toftgaard, har besluttet sig for at se, om det ikke er muligt at få gang i dansen i Haderslev.

Initiativtagerne håber på stor danselyst i Haderslev og glæder sig til de første danseaftner torsdag den 9. og 16 januar fra klokken 19 til 20.

Alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce