Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nu er det endeligt: SMUK's nytårskoncerter bliver aflyst

Nytårskoncerterne plejer at samle tusindvis af mennesker fra Varde i vest til København i øst. Foto: Slesvigske Musikkorps
Annonce

HADERSLEV: Så kom dødsstødet: Slesvigske Musikkorps’ nytårskoncerter bliver aflyst.

Det er hensynet til corona-smitten, der aflyser SMUKS absolut mest populære udadvendte aktivitet, der skulle have haft premiere i januar på hjemmebanen, Kulturhus Harmonien i Haderslev.

Ikke blot nytårskoncerterne må sløjfes. Al offentlig koncertaktivitet frem til 3. marts er aflyst. Det betyder, at heller ikke SMUK’s julekoncert bliver til noget. Dog har orkesteret fået lov at arrangere mindre arrangementer på for eksempel plejecentre på samme måde, som det var tilfældet i foråret.

Det er forsvaret og Forsvarsministeriet, der netop har justeret retningslinjerne til at vare vinteren ud for at bremse smitte-spredningen.

I en pressemeddelelse kalder chefen for Slesvigske Fodregiment, oberst Lars Mouritsen, beslutningen for super-ærgerlig:

- Men vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt at reducere arrangementer for at passe på hinanden.

Det er to år siden, at musikkorpset indgik en aftale med den ene af solisterne, sangerinden Birthe Kjær. Hun skulle have optrådt sammen med sangeren Bobo Moreno.

Også orkesterchef Rasmus Frandsen ærgrer sig:

- Men vi kommer stærkt igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

John Dillermand

Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce