Haderslev: På sidste møde i Sophies Kilde fik klubben besøg af distriktsguvernør Hans Blomberg fra Lions Danmark. Her blev præsident for Sophies Kilde, Helle Bruhn, overrakt distriktsguvernørens Leadership Award, fremgår det af en pressemeddelelse.
Sophies Kilde er én af tre Lions Klubber i Danmark, der er udvalgt til en særlig hæder pga. Sophies Kildes aktiviteter og donationer, og her fremhævede Hans Blomberg bl.a. donationen til Ukraine.
I sin tale takkede Helle Bruhn alle medlemmerne i Sophies Kilde, der bidrager til aktiviteterne.