Hedensted: Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er meldt om flere indbrud i Hedensted Kommune over det seneste stykke tid.
Mellem kl. 20 fredag 15. april og den efterfølgende søndag kl. 10 har der været indbrud ved et klubhus i Hedensted, hvor en hængelås til en port blev brudt op med jernstang.
Her er der formentlig ingenting stålet.
Lige så heldig var en villa på Pilevænget i Løsning ikke, da der mellem tirsdag 19. april kl. 20 og onsdag kl. 16.30 blev brudt ind. Her stjal gerningsmændene en cooker og en varmtvandsbeholder.
- En landejendom i Tørring på Viborg Hovedvej fik også uanmeldt besøg mellem kl. 12 og14 onsdag 20. april. Her blev der fra en ulåst port stjålet en rød minilæsser og en hydraulikpresser, som stod ubrugt i sin kasse, fortæller Stig Simonsen, vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.