Annonce
Holstebro Onsdag

Chef for 16 medarbejdere: Louise i Holstebro trives godt med ansvaret

Som butikschef for Lidl i Holstebro har Louise Buhl ansvar for 16 medarbejdere. Pressebillede
29-årige Louise Buhl fejrer to år i front for supermarked i Holstebro
Annonce

Holstebro: Louise Buhl er butikschef i Lidl på Herningvej. Men selv om hun har arbejdet i butik i både folkeskolen og gymnasietiden, har den karrierevej ikke altid ligget i kortene.

Efter gymnasiet vidste Louise nemlig ikke, hvad hun skulle. Et job i sabbatåret som butiksassistent i Lidl i Hasle, Aarhus, skulle dog vise sig at bane vej for en indtil videre ni år lang karriere i kæden.

- I mit sabbatår fik jeg et fuldtidsjob som butiksassistent, som efter seks måneder førte til, at jeg blev souschef. Gradvist fik jeg mere ansvar, og jeg tog en række ledelseskurser i Lidl og fandt ud af, at jeg trives rigtigt godt med ansvar og brænder for at arbejde med ledelse og se medarbejdere udvikle sig, siger Louise Buhl, i en pressemeddelelse.

Annonce

Ansvar for 16

Siden det første job i Lidl i 2010 har Louise Buhl taget hele rejsen fra butiksassistent til butikschef. Nu med ansvar for 16 medarbejdere.

- Det er helt afgørende for mig, at mine medarbejdere er glade for at gå på arbejde, og jeg ser det som min allervigtigste opgave at motivere dem. Jeg gør meget ud af at lytte til dem og deres behov, så jeg kan udvikle dem i forhold til, hvor de er, og hvad de brænder for, siger Louise Buhl.

Louise Buhls vej til Holstebro gik over Lidl-butikker i Aarhus-bydelene Hasle og Viby som henholdsvis butiksassistent og souschef, derefter tilbage til Hasle som butikschef, dernæst blev hun butikschef i Grenaa, inden turen i sommeren 2017 gik til Holstebro som leder.

/EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce