Annonce
Holstebro Onsdag

Digitalt kort viser sabotagehandlinger under krigen

Her ses sabotage på Kirkepladsen i Holstebro under Anden Verdenskrig. Foto: Frihedsmuseet
Frihedsmuseet står bag et nyt, digitalt kort, hvor man kan dykke ned i industrisabotage-aktioner og nedkastninger i Midt og Vestjylland under Anden Verdenskrig. Det er muligt at søge helt ned på specifikke vejnavne.
Annonce

Holstebro: Nørregade 50 i Holstebro, St. Sct. Mikkelsgade 10 i Viborg og Strandvejen 2 i Thisted har alle en ting til fælles.

De har lagt vejnavn til en sabotageaktion begået af modstandsbevægelsen under besættelsen mod virksomheder, der producerede for tyskerne.

I Holstebro gik det ud over automobilforhandler M. Olesens Service Station, i Viborg var det Ernst Pilgaards Skotøjsfabrik, der blev ramt, mens det i Thisted var Thisted Andelssvineslagteri, der stod for skud.

I forbindelse med genåbningen af Frihedsmuseet i København den 3. juli har museet udviklet et helt nyt, digitalt danmarkskort. Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Her kan man se, hvor de vigtigste industrisabotageaktioner samt alle nedkastninger af blandt andet våben og allierede agenter under krigen er oplistet.

Annonce

Søg på vejnavne

Alle interesserede har mulighed for at søge i kortet, hvor det er muligt at søge helt ned på specifikke vejnavne.

- Kortet er tilgængeligt for alle, der måtte have lyst til at se, om der er sket noget i det område, hvor de bor. Eller i et andet område, de er interesserede i, siger museumsinspektør for Frihedsmuseet, Henrik Lundbak.

Når man dykker ned i de forskellige aktioner, kan man læse om, hvad der skete, og ofte vil det også være muligt at se billeder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce