Annonce
Holstebro Onsdag

En vatpind i halsen

Denne uges klummeskribent er redaktør for Holstebro Onsdag, Ninna Pirchert. Foto: Johan Gadegaard.

Jeg er ikke meget for at indrømme det.

Men jeg er altså ikke ret god til det med at få en vatpind i halsen.

Det er ikke noget, jeg gør med vilje, men min tunge lever sit eget liv, når den som en anden forsvarsspiller i en håndboldligakamp dækker op og gør alt for at danne en mur mod den angriber, der i form af en lang, hvid vatpind forsøger at finde vej ned mod svælget.

Annonce

Og jeg har forsøgt at sige "Aaaahhh" i et både højt og lavt toneleje, men lige lidt hjælper det.

Jeg er ugens gæst i det hvide testtelt, og jeg har på fornemmelsen, at de stakkels podere har slået sten, saks og papir om, hvis tur det er til at tage covid-19-testen på mig som en særlig besværlig gæst.

Jeg har forsøgt at være lidt kæk, når poderen spørger, om det er første gang, jeg skal podes.

- Nej, og det håber jeg heller ikke, at det er for dig, har jeg sagt for lige som at bløde stemningen op, før det uundgåelige øjeblik kommer.

Jeg har også prøvet at være ærlig og bryde sammen og tilstå, at det her er jeg altså bare ikke ret god til.

- Det kan godt være, at du ikke er god til det, men det er jeg, lød det fra min nye yndlings-poder, der med et snuptag brød gennem tungens forsvarsmur helt uden at fremkalde den lyd, der varsler, at nu råbes der altså på Ulrik.

- Hold da op! Det var du god til. Kan jeg få dit navn og nummer?, udbrød jeg overrasket, da det hele var overstået uden, at poderen havde været nødt til at hidkalde forstærkning fra en frisk og udhvilet spiller fra udskiftningsbænken.

- Hørte I det?, råbte den store mand inde bag den blå kittel til sine kolleger og sendte et smil helt op til øjnene inde bag visiret.

Selv om min ugentlige aftale med testcentret bestemt ikke hører hjemme i kategorien yndlings-dates, så er jeg helt vildt imponeret over, hvor professionelt og gnidningsfrit testcentret fungerer.

Det bedste ved det hele er, at det er overstået på få minutter - og det gæve testpersonale kan jo ikke gøre for, at vi er nogle få stykker, der synes, at det er ubehageligt at få stukket noget, der kan minde om en tør birkegren ned i halsen.


Det bedste ved det hele er, at det er overstået på få minutter - og det gæve testpersonale kan jo ikke gøre for, at vi er nogle få stykker, der synes, at det er ubehageligt at få stukket noget, der kan minde om en tør birkegren ned i halsen.


Når det så er sagt, så er det en god fornemmelse og betryggende i hvert fald en gang om ugen at vide, at man ikke er smittet og derfor ikke kan bringe smitten videre til andre.

På vej ud af teltet kan man, mens man gnider hænderne ind i sprit, pudse glorien og klappe sig selv på skulderen for at være en god samfundsborger - og glæde sig over, at nu får man lov til at sove syv gange, før man skal testes igen.

En gang om ugen er jo også billigt sluppet - andre bliver testet to eller flere gange hver uge.

Det er ikke tiden til at være sart: Når vi står med en pandemi, gælder det bare om at bide tænderne sammen - eller rettere sagt om at åbne munden på vid gab og yde det lille offer, det trods alt er blive testet regelmæssigt.

- Test, test, test, sagde WHO-chefen allerede i marts 2020, dengang vi ingen anelse havde om, at en covid-19-test kom til at høre til på ugens to-do-liste.

Og hvis vi vil have et gyldigt coronapas, har vi jo slet ikke noget valg: Hvis vi vil have goderne, er vi nødt til at blive testet.

Strategien med at teste, virker kun, når vi alle bidrager med at åbne munden og få en vatpind ned i halsen - eller op i næsen, hvis man foretrækker det, - så det ikke kun er den samme lille del af befolkningen, der bliver testet om og om igen, men derimod den brede befolkning.

På den måde bliver teststrategien et af de effektive våben mod den sygdom, vi alle sammen er ved at være så uendeligt trætte af.

Og det kan vi jo glæde os over, mens vi står og venter i køen til vaccinen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Love is in the air

Annonce