Annonce
Holstebro Onsdag

Fra natur til kunst

Hannah Toticki Anbert: Den triste skæbne at blive et kunstværk: Ode til sværmeren Citronbjørn (Setina irrorella) 2019. Pressebillede
Annonce

Holstebro: Den nye udstilling på Holstebro Kunstmuseum behandler Biodiversitet på helt nye måder. Det er Hannah Toticki Anbert, der udstiller under titlen "Reservat", der fokuserer på de konsekvenser, som det opdyrkede og ensrettede landbrugslandskab har for dyre-, insekt- og planteliv.

Én af de arter, som Hannah Toticki Anber sætter fokus på, er sværmeren "Citronbjørn" – et lille gult insekt, med sorte prikker på vingerne. Den er i forvejen sjælden og har været i tilbagegang i Danmark i de senere år på grund af klimaforandringer, som betyder at dens levesteder forsvinder.

Hannah Toticki Anbert har omdannet et af museets udstillingsrum til et skulpturelt stiliseret dansk ideallandskab med marker og bakker. Og mellem markerne og bakkerne møder man nogle af de truede arter – blandt andet Citronbjørnen. Ikke en levende Citronbjørn, men en kunstnerisk fremstilling af den, udført som en aparte beklædningsgenstand, der forbinder insektet med den menneskelige krop.

Hannah Toticki Anbert har siden sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016 markeret sig som én af landets fremtrædende yngre samtidskunstnere. Udstillingen vises fra den 16. november til den 29. marts 2020. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Ti år med forandringer

Annonce