Holstebro: - Gift er for de dovne. For dem, der ikke selv gider at have besværet med at hive ukrudt op af jorden.
Sådan siger 34-årige Danutha Ehlers, der sammen med sin mand og parrets tre børn bor i det gule hus med det røde tag på Sysseltoft midt i Holstebro.
Her er det Danutha, der står for haven. og det er også hende, der har meldt den godt 1300 kvadratmeter store have til kampagnen Giftfri Have og dermed har givet sit ord på ikke at bruge gift og kemikalier i haven.
Og det løfte har hun ikke svært ved at holde.
- Jeg har egentligt aldrig været vild med at bruge gift, fortæller Danutha, der er vokset op i Sønderjylland.
Hun husker, at hendes far var glad for at bruge Roundup i haven, men datteren har bestemt ikke gået videre i de fodspor.
Det kan man se, når man som gæst ankommer til den gamle villa og møder postkassen, der er omkranset af eufeublade og udstyret med et rundt mærkat, der fortæller, at her findes en Giftfri Have.
Mere om Danutha og haven
34-årige Danutha Ehlers underviser inden for fødevarer på UCH.
Hendes mand, Morten Sørensen, 41 år, hjemmepasser i øjeblikket parrets to sønner, men er ellers ansat som datamatiker i et firma i Skjern.
Parrets tre børn er Freja på syv år, Asger på fem og Birk på to år.
Familiens grund er på 1367 kvadratmeter med forhave og indkørsel til carport.
Haven med blandt andet frugttræer og bærbuske er udstyret med en sydvendt terrasse.
I baghaven er der blandt andet indrettet et legeområde for børnene, højbede, hønsegård og drivhus.
- Jeg kan godt lide tanken om, at vi skal finde en god balance i økosystemet. og vi skal indfinde os i naturen og ikke forsøge at styre så meget i naturen, mener Danutha, der i øvrigt er pæredansk.
Hun er født i 80'erne og blev derfor som en del af tidsånden opkaldt efter den tidligere, polske fagforeningsaktivist og politiker, Lech Walesas hustru.
Danutha viser vej fra forhaven om til den store have, der ligger bag huset, hvor familien tilbringer megen tid - især i den lyse og lune tid af året.
Høns hjælper til i haven
Familien flyttede for snart otte år siden i hus fra en lejlighed. Da familien var på udkig efter eget hus, var udgangspunktet, at moderen og hustruen gerne ville bo ude på landet, mens faderen og manden i huset, 41-årige Morten Sørensen, helst ville bo inde i byen.
Kompromisset blev villaen på Sysseltoft.
- Her var en stor have, og det var den, vi faldt for, fortæller husejeren, mens hun viser vej ned til bunden af haven, hvor der er indhegnet en hønsegård.
Normalt går hønsene ude i hele haven, men på grund af fugleinfluenza, er de tre stribede skovhøns meget mod deres vilje lukket inde i den lille indhegning.
- Når hønsene går ude i haven, er det både godt for mig og for dem, siger hun og fortæller, at de tre fjerede beboere æder snegle og æg af dræbersnegle.
På den måde er hønsene med til at sikre, at gift og kemikalier ingen adgang har til haven.
Og så er der også en lille bonus til familien i form af frisklagte æg.
Danuthas interesse for at dyrke haven uden brug af gift tog fart, da hun begyndte at søge oplysninger om vilde haver og læse mere om permakultur - altså det at dyrke spiselige afgrøder på en bæredygtig måde. Hun deltog også i havekurser.
For to års siden var det så, at hun meldte familiens have til kampagnen om de giftfrie haver, der også arbejder for at skabe flere levesteder til blandt andet insekter og sommerfugle.
- Det handler om, at man skal gøre op med sig selv, om det er vigtigt at kontrollere ukrudt, eller om man bare skal lade det være, siger haveejeren, der indrømmer, at hun hader skvalderkål og derfor også går og hiver ukrudtet op.
I et enkelt bed har hun dog ladet skvalderkålen gå af med sejren - og lader ukrudtet være uden kamp.
- Det er blevet det vilde bed, konstaterer hun med et smil, mens hun går videre på rundvisningen i haven.
Danutha Ehlers, haveejerDet handler om, at man skal gøre op med sig selv, om det er vigtigt at kontrollere ukrudt, eller om man bare skal lade det være.
Græs får lov at vokse
Græsset lader familien også blive langt. I hvert fald noget af det.
- Vi slår ikke græsset lige så tit som naboerne, men græsset i forhaven holder vi lidt mere nede for at holde naboerne glade, siger hun og forklarer, at der eksisterer en samfundsnorm, der siger, at haver skal være pæne og nydelige, og at vi skal vide, hvilke planter vi har i vores haver.
I familiens have gror der planter, som de ikke helt er klar over navnene på. Frøene er båret til jorden i haven med vinden eller med fuglene.
For eksempel den plante, der duftede dejligt, tiltrak masser af insekter, og som blev beundret til den yngste søns barnedåb. Det viste sig at være en vild gulerod, der var velkommen til at slå rødder i familiens have og dermed være med til at skabe større biodiversitet.
Med en greb går hun i gang med at grave i jorden i højbedene på jagt efter jordskokker og peberrod. Hvor peberroden kommer fra, aner hun ikke.
- Jeg tror på, at tendensen med mere vilde haver vil begynde at sprede sig, forudser haveejeren.
Gulerødder mellem fliserne
De fleste haveejere vil gerne så og plante i lige rækker.
- Men på den måde arbejder naturen ikke, og jeg synes, det er helt ok at sprede sig, siger Danutha, der som en konsekvens af den holdning også måtte konstatere, at gulerødder forsøgte at vokse op mellem fliserne.
Kunstgødning bruger familien heller ikke i haven, men der hentes hestemøg ind som ekstra næring til haven. Blade, grene og vintervisne planter køres heller ikke på genbrugspladsen, men bliver i haven og bruges som beskyttelse af planterne og som kompost.
Snart må familien vinke farvel til både huset og haven. Huset er nemlig sat til salg, og familien flytter til Sønderjylland. Familiens to drenge lider af en blødersygdom, og derfor er det besluttet at rykke tættere på familien i det sønderjyske.
Det nye hjem skal være en landejendom - og mon ikke også, at den nye have bliver en giftfri.