Annonce
Holstebro Onsdag

Ingen finale til de innovative elever

Omkring 400 HHX- og HTX-elever har udviklet entreprenørielle kompetencer gennem innovationsforløbene i projektperioden, oplyser Uddannelsescenter Holstebro (UCH). Pressebillede

Holstebro: HHX- og HTX-eleverne på Uddannelsescenter Holstebro skulle gerne få en ballast med i gymnasie-bagagen, der ruster dem til videregående uddannelse og gør eleverne efterspurgte på det nordvestjyske arbejdsmarked.

Uddannelsescenter Holstebro (UCH) afslutter nemlig et to-årigt udviklingsprojekt med fokus på innovation og entreprenørskab på tværs af de to gymnasier.

Elever fra anden årgang på HTX samarbejder med elever fra tredje årgang på HHX om at udtænke produkter og løsninger for fem lokale virksomheder.

Annonce

Gennem projektet har UCH udviklet konceptet "Boomerang". Et undervisningsforløb, der skal gøre det attraktivt for eleverne at vende tilbage til det nordvestjyske, når de engang har taget en videregående uddannelse.

Konceptet minder om tv-programmet, "Løvens Hule", hvor eleverne har mulighed for at vinde pengepræmier for i alt 35.000 kroner. Sidste år foregik finalen i et fyldt auditorium på Nupark i Holstebro.

På grund af corona-situationen er der dog sat en stopper for festlighederne i år, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Boomerang"-finalerne må vente til 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

En vatpind i halsen

Holstebro Onsdag

Kom ud at gå i skoven

Annonce