Annonce
Holstebro Onsdag

Jul i Tivoli for 25. gang

I Tivoli kan gæsterne stige om bord i damplokomotivets vogne, der holder klar til afgang på perronen i Hjulkøbing. Det sker på Plænen som en del af det særlige juletema: En komplet jernbanestation med forskellige tog, der kører rundt om det høje juletræ. Temaet er inspireret af 1900-tallet, hvor togbaner var det nyeste i Europa og Danmark. Pressebillede
I samarbejde med Tivoli i København udskriver Holstebro Onsdag en konkurrence om billetter til balletforestillingen "Snedronningen", der kan opleves i Koncertsalen, samt entrebilletter og turpas til forlystelsesparken.
Annonce

Holstebro/København: Julen i Tivoli har gennem et kvart århundrede været noget ganske særligt, og 2019 bliver ingen undtagelse.

Foran Nimb Hotel placeres et juletræ, der pyntes med over 3000 krystaller til en værdi af omkring en million kroner. Det er første gang, danskerne stifter bekendtskab med et Swarovski-juletræ. Siden 1991 har de ikoniske design-juletræer fra Swarovski blandt andet betaget publikum foran Rockefeller Center i New York.

Som altid skydes den hyggelige sæson i gang ved at lysene på det store juletræ foran koncertsalen tændes, og lystænderne vil traditionen tro være nogle af Tivolis kendte ansigter. Det plejer at være et tilløbsstykke, og det bliver det uden tvivl igen i år. Ud over det er der hængt omkring 60.000 julekugler op rundt omkring i haven for at byde julen velkommen.

I julesæsoner er der desuden den 1. december i Tivolis Koncertsal premiere på balletforestillingen ”Snedronningen”, der ubetinget er Tivolis største julesatsning nogensinde. Det er en nyfortolkning af H.C. Andersens klassiske eventyr, hvor dronning Margrethe har stået for kostumer og dekorationer, sangerinden Oh Land har komponeret musikken, og russiske Yuri Possokhov har stået for koreografien.

Blandt andre lægger Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester vejen forbi Tivolis Koncertsal for at give et juleshow lidt ud over det sædvanlige. Det sker mandag den 16. december. ”Det store juleshow” er titlen, og her vil der være nyfortolkninger af gamle juleklassikere samt mulighed for at høre Burhan G’s hitsingler ”Jeg i live”, ”Kalder mig hjem” og ”Din for evigt” og selvfølgelig også hans julehit ”Tinka” fra ”Tinkas juleeventyr”.

Samtidig bliver Pantomimeteatret i Tivoli forvandlet til en julestue. Her bor julemanden, og hver dag sidder han klar til at tage imod børnene og høre om deres julegaveønsker. Her er også mulighed for at aflevere sutten for de børn, der er klar til det.

Den 13. december er der som altid Lucia-optog, hvor Luciabruden bærer lyset frem.

Der er over 50 boder på julemarkedet, og her kan gæsterne købe julegaver, søde sager og varme drikke.

Igen i år vil der også blive afholdt Fyrværkerifestival den 25., 26., 27. og 31. december, der skyder det nye år godt i gang og sige tak for det gamle. I år er fyrværkeritemaet en hyldest til julen i anledning af Jul i Tivolis 25 års jubilæum. De mange restauranterne har også gjort deres ypperste for, at julen kan smages.

- Vi skal hvert år finde på noget nyt, som er så betagende, at gæsterne igen vælger at tage en tur i Tivoli. Jeg tror godt, at vi kan udstede en garanti for, at julehumøret stiger efter en gå tur i haven, da kollegaerne har ligget vandret for at finde på nye, julede ting, der også kan opleves helt ind i den første weekend i 2020, siger Tivolis pressechef Torben Plank i en pressemeddelelse.

Sådan deltager du i konkurrencen

I et samarbejde med Tivoli udlodder Holstebro Onsdag følgende tre præmier i en konkurrence:

Første præmie: To gange to billetter til "Snedronningen", der kan opleves i Koncertsalen den 30. november klokken 19. Billetterne giver også adgang til Jul i Tivoli.

Anden præmie: Fire entre-billetter og turpas til Tivoli.

Tredje præmie: Fire entre-billetter til Jul i Tivoli.

Det er ikke muligt at ombytte billetterne, der ikke må sælges til tredje hånd.

Spørgsmål: Hvor mange års jubilæum fejrer Tivoli?

Send svaret på en mail med ordet "Tivoli" i emnefeltet til: onsdag@bergske.dk senest mandag den 18. november klokken 12. Oplys venligst navn, adresse og mobilnummer.

Ny rutsjebane i Tivoli

Rutsjebanen Odinexpressen går på pension efter 30 millioner ture.

Den afløses af Mælkevejen, der får premiere under Jul i Tivoli.

Rutsjebanenyheden bliver en del højere og hurtigere end sin forgænger.

Designet på rutsjebanen står på skuldrene af Himmelskibet, Aquila og Tik Tak, der er stærkt inspireret af tanken om opdagelsesrejser i himmelrummet.

Som en ekstra krølle på halen bliver lyden fra rutsjebanen en del lavere grundet ny teknologi.

Mælkevejen har været undervejs i to et halvt år og er specielt designet af Tivolis egen udviklingsafdeling.

Mælkevejen åbner officielt i december.

Kilde: Tivoli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Ti år med forandringer

Annonce