Annonce
Holstebro Onsdag

Lokale HK-medlemmer har savnet kollegerne

Kollegerne betyder rigtigt meget for HK-medlemmerne, påpeger afdelingsformanden for HK MidtVest, Marianne Køpke. Foto: HK MidtVest
Annonce

Midt- og Vestjylland: HK har i en webbaseret survey via HK Danmarks medlemspanel taget temperaturen på, hvordan det står til blandt mere end 4000 af fagforbundets medlemmer.

Ni ud af de ti adspurgte HK-medlemmer fra Midt- og Vestjylland har svaret, at de har savnet deres kolleger under corona-krisen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Ud fra svarene i undersøgelsen står det klart, at kollegerne betyder rigtigt meget for os. Det ved vi allerede fra tidligere undersøgelser, men det træder helt tydeligt frem her under corona-krisen, fortæller Marianne Køpke, der er afdelingsformand for HK MidtVest.

Generelt har de de midt- og vestjyske HK’ere været glade for at arbejde hjemmefra. Blot hver femte medlem tilkendegiver, at det ikke har været tilfældet.

- Jeg tænker, at hjemmearbejde fremover kan give helt nye muligheder for et bæredygtigt arbejdsliv uden så meget stress og jag, siger Marianne Køpke.

I kraft af corona-restriktionerne har 56 provent af medlemmerne dog angivet, at det har været hårdt at passe både børn og arbejde samtidigt.

oli

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce