Annonce
Horsens Posten

Roses for rå facade og varmt indre: Kampsportscenter nomineret til 'årets idrætsbyggeri'

Kampsportscentret på Langmarksvej, der blev taget i brug i september i fjor, dyster med fire andre idræts-byggerier om hæderen. Vinderen kåres 26. maj. Foto: Gyrithe Lemche
Kampsportscentret på Langmarksvej i Horsens er med i kapløbet om at blive "Årets Idrætsbyggeri 2021", der uddeles af den private virksomhed Nohrcon. Vinderen udpeges 26. maj.

Horsens: En rå facade og et "varmt, indbydende indre, som inviterer til fællesskab og fysisk udfoldelse", har sikret Kampsportscenter Forum Horsens en nominering til prisen som "Årets Idrætsbyggeri" 2021.

Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Prisen uddeles af den danske virksomhed Nohrcon, som er specialiseret i efteruddannelse og kurser inden for byggeri og udbud.

Annonce
Kampsportscentret set udefra. Dommerne roser blandt andet det rå look. Foto: Nohrcon

Ud over kampsportscentret er de nominerede byggerier Arena Randers, Kultur- og Bevægelsespark Høng, Seest Trailcenter og Svømmehal Frederikssund Idrætsby.

Man kan stemme på sin favorit frem til 19. maj, og vinderen kåres 26. maj.

Rå og kølig

Kampsportscentret på Langmarksvej, som åbnede i september 2020, består af knap 4000 kvadratmeter med trænings- og omklædningsfaciliteter samt fællesarealer.


"Udvendigt fremstår bygningen rå og kølig med betonfacade. Det står i kontrast til de varme farver og materialer indvendigt. Det skal afspejle energi og sport: hård facade udenpå med et varmt indre".

Fra afstemningsmaterialet om kampsportscentret


I materialet, der følger med nomineringerne, er der roser til både kampsportscentrets ydre og indre.

"Kampsportscentret i Horsens fortjener en stærk anerkendelse, fordi man ved hjælp af en gennemtænkt arkitektur har vist, at man kan opføre en fælles kampsportsfacilitet, hvor arkitekturen både giver rum for et samarbejde mellem de forskellige kampsportsforeninger, men samtidig har fundet arkitektoniske løsninger for, hvordan hver enkelt kampsport kan være sig selv midt i fællesskabet, " står der blandt andet.

Annonce

Lokale bagmænd

Det er en lokal trio, der har stået for byggeriet af Kampsportscentret. Base Erhverv har varetaget totalentreprisen, Skala Arkitekter har sørget for arkitekttegningerne, og Rønslev ApS har været rådgivende ingeniører på projektet.

Opførelsen af kampsportscentret er tænkt sammen med en udvidelse af Aqua Forum, hvor opførelsen af et 50 meter-bassin og et varmtvands-bassin går i gang til sommer. I den forbindelse vil kampsport og svømning dele omklædningsfaciliteter og sauna.

Idræts-komplekset på Langmarksvej set ovenfra. I sommeren 2022 suppleres anlægget med et 50 meter bassin mellem kampsportscentret og Aqua Forum. Tegning: Nohrcon
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce