Annonce
Indre By

Farvel efter fire år: - Vi har gjort KCC synlig

John Hansen siger farvel til KCC - men ikke til København. Foto: Christian M. Olsen
Annonce

Når John Hansen med udgangen af februar checker ud fra KCC, siger interesseorganisationen farvel til en sværvægter i den københavnske detailhandel.

Han har ikke bare været en synlig frontfigur for KCC gennem de seneste fire år. Han har siden 1975 været toneangivende i Indre Bys handelsliv, blandt andet som forretningsdirektør i Illum.

- Den væsentligste årsag til at jeg stopper er, at jeg senere på året fylder 69 år, og så synes jeg måske, at jeg har været med længe nok, siger John Hansen, der ser tilbage på sine år i KCC med en vis stolthed.

- Det, vi har fået skabt her i KCC i de små fire år, jeg har siddet med, er, at vi har gjort KCC synlig. Vi har styrket fællesskabet blandt medlemmerne, og har stået som et samlet talerør over for for eksempel kommunen, siger John Hansen.

Han er glad for og helt tryg ved at overdrage stafetten til Maja Tini Jensen. Han har faktisk selv været med til at pege på sin efterfølger og siger, at ’man ikke kunne finde nogen bedre’.

Og hvad så nu?

- Jeg kommer ikke bare til at sidde derhjemme. Nej, jeg får sikkert lov til at være med til et par småting, og det kunne da godt hænde, at det havde noget med København at gøre, siger John Hansen med et smil.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indre By

Ingen forurenende biler i Indre By

Annonce