Annonce
BUTIKSNYT

Delikatesser i høj kurs: - Selvfølgelig skal der være en latin- og sydamerikansk købmand i København

Andrew Martin Harris står bag La Boca i Torvehallerne. Foto: Torvehallerne KBH

Det syd- og latinamerikanske køkken er populært, og det mærker man hos La Boca, som har  stade i Torvehallerne. Her har du hidtil kunnet sætte tænderne i frisklavede empanadas og købe hjemmelavet chimichurri og andre argentinske specialiteter.

Det kan du fortsat, men nu udvider La Boca sortimentet til at omfatte mange flere syd- og latinamerikanske produkter. Fremover kan man også købe tortillas, tostadas, kaktus-blade, corn truffles og meget mere fra den skuffe.

Samtidig vokser La Boca i størrelse, når butikken udvides med endnu et stade i Torvehallerne. Det giver plads til flere siddepladser, når københavnerne igen må slå sig ned i byens spisekammer.

- Normalt skal man rejse langt for at få fingrene i de produkter, jeg har på hylderne nu - faktisk helt til Argentina, Mexico, Colombia, Venezuela, Peru eller Brasilien. Et fåtal fås ganske vist online, men efterspørgslen efter et bredt sortiment af produkter fra disse lande er stor, siger Andrew Martin Harris, der er indehaver af La Boca.

- Det er ikke kun chilisaucer og tortillas folk efterspørger. Så selvfølgelig skal der være en latin- og sydamerikansk købmand i København. Og det er der nu, siger Andrew Martin Harris.

La Boca i Torvehallerne har åbent alle ugens dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Endelig! Nu åbner Botanisk Have igen

Byliv

Friskbagte vafler formet som kønsdele hitter

Indre By

Byvandringer om besættelsen

Annonce