Annonce
Kerteminde Ugeavis

En tur i Brugsen op til jul

Privatfoto

Vi ankommer i bil og deler indkøbslisten mellem os. Jeg har set, at Stefan, som sælger Hus Forbi, er på sin plads foran indgangen, så jeg tager 50 kr. op af pungen. Vi går over til det lille hus, hvor kundevognene står opstaldet, og min mand tager de to kundevogne, der er tilbage. En kvinde, jeg har set i bybilledet, kommer lidt efter os, og jeg giver hende min vogn. Det er god motion at hente en vogn fra den anden side af p-pladsen. Stefan får så sine penge - jeg har allerede købt bladet, som i øvrigt er virkelig godt skrevet og interessant, en øjenåbner.

Vel inde i Brugsen spritter jeg hænder, scanner QR-koden og begynder at scanne klementiner, blåbær, kakifrugter, ananas, alt mulig frugt, som børnebørnene elsker. Der er stadig ingen Medjool-dadler (de friske), så jeg køber de tørrede. Kirsebærsovs står på listen, men der er kun et glas tilbage plus nogle dessertkirsebær. Der er ingen bag mig, som lige skal have det sidste glas, så jeg tager det - plus nogle dessertkirsebær for en god ordens skyld. Tænk, hvor hårdt personalet knokler for at fylde hylderne op, og vi går skånselsløst og bare tømmer dem.

Jeg havde købt kirsebærsovs - den rigtige slags, en søndag, da jeg havde 20 procent rabat på mine indkøb, men vi kom til at servere den for nogle af mine kurdiske lektiehjælps-venner, som lige skulle smage risalamande. Jeg ville give dem en oplevelse af typisk dansk mad og havde satset på tarteletter med hønsekød, som ikke blev nogen videre succes. Men risalamande med kirsebærsovs og en mandel gemt i desserten - det var et hit. Heldigvis fik deres søn på 8 år mandlen, og han strålede. Jeg havde ikke udtænkt en mandelgave, men man har da altid slik i huset op til jul, og han fik lov til at vælge mellem chokolade og lakrids.

Annonce

Videre i kolonial, grøn the, brun farin, krydderier til datterens opskrift på rødkål med stjerneanis - dér. Så er den hjemme. En anden kunde, som har glemt læsebrillerne, er ved at lede efter krydderier, og vi hjælper hinanden.

Så kører min kundevogn (nærmest af sig selv) til mejeriafdelingen, som er hjertet af ethvert supermarked. Mælk, fløde, smør, ost. Svigerdatteren elsker en bestemt skimmelost, så den skal vi have rigeligt af. De lever allesammen af dansk vand, så skal vi have nogle dunke af det og pærecider til juleaften for os, som ikke drikker vin. Det ligner jo champagne i glasset. Ind under kundevognen med 4 flasker.

En anden kunde, som har glemt læsebrillerne, er ved at lede efter krydderier, og vi hjælper hinanden.

Kaffe, rugbrød, knækbrød. Varmrøget laks og øko-leverpostej eller “løvepostej”, som en af døtrene siger. Jeg render på en veninde i fiskeafdeling, som også har rejst i Island fornylig. Vi veksler et par ord om den store oplevelse, det var. Hun og manden sejlede dertil med bilfærgen og kørte rundt i hele landet. Vi fløj til Island og opholdte os stort set det samme sted, men lige dejligt var det.

De har pistacienødder. Det er første gang i lang tid, og jeg køber tre poser. Der skal findes kattemad, vores gamle Kaj skulle nødig sulte i juletiden, selv om han er blevet meget kræsen. En elpære er sprunget i går og skal erstattes. Ups, jeg har glemt den sprungne “kontrolpære” i bilen, og der er snart ikke mere energi på telefonen, som skal scanne alle herlighederne. Mon ikke jeg kan finde den rigtige elpære alligevel?

Som rosinen i pølseenden tager jeg en ladning toiletpapir. Når jeg scanner færdigt og betaler med app’en, kan jeg se, at min mand lige er kommet igennem køen og går ud til bilen. Vi kører hjem og opdager, at han også har købt mælk, fløde og smør, som faktisk stod på hans del af listen. Og den elpære, jeg købte, passer overhovedet ikke. Den skal byttes.

Hvad kan vi dog finde på med al den overskudsmælk og fløde? Invitere alle naboer på vafler med syltetøj og flødeskum? Vi kunne også bare dele ud, møde op hos dem med en liter mælk og en dunk med fløde og sige: Glædelig efterjul!

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Kirsten Holm fortæller fra sin barndom i Grænselandet

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Ny særudstilling på Johannes Larsen Museet

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Nu kan fodboldspillerne komme på kunstgræs

Kerteminde Ugeavis

Kom-og-prøv SUP, havkajak og crawl

Kerteminde Ugeavis

Jorden er fuld af guld og skatte: Her er de tre vildeste fund i 2021

Kerteminde Ugeavis

Parkeringsdebat: Hellere komme galt afsted end aldrig at komme afsted

Kerteminde Ugeavis

Galleri Milo tilbyder corona-venlige besøg til dig og dine venner

Kerteminde Ugeavis

Smask: Mystisk æggekaster på spil i fynsk landsby

Kerteminde Ugeavis

Kan ikke undvære papiravisen: Vibeke og Claus er trofaste læsere siden 1971

Kerteminde Ugeavis

Kæmpe hul i baghaven er led i en stor plan: Nu mangler Alex og Vera bare regnen

Kerteminde Ugeavis

Ib er tredje generation i frugtplantagen: - Jeg møder stadig folk, der ikke ved, at de kan købe æbler herude

Kerteminde Ugeavis

Natteravnene i Kerteminde er på vej - kom til infomøde

Kerteminde Ugeavis

Gode Gerninger i Kerteminde Kommune hjælper børn i Syrien

Kerteminde Ugeavis

Se billederne: Museumsfolkene graver på livet løs, inden mark fyldes med boliger

Kerteminde Ugeavis

Stor udrykning lørdag aften: Brand på produktionsskole

Kerteminde Ugeavis

Debat: Brug Nordre Havnekaj til de manglende parkeringspladser

Kerteminde Ugeavis

Christmas Carols i Kerteminde Kirke

Kerteminde Ugeavis

Politiet tordner mod forbipasserende efter dødsulykke: - Det er uetisk og forkert

Kerteminde Ugeavis

Købmanden giver byen gave: - Det er Kertemindes DNA, der skal reddes

Kerteminde Ugeavis

Blomster med havudsigt: Vibeke åbner igen butik

Kerteminde Ugeavis

Ambitiøst mål: Vi vil prøve at dele julehjælp ud til endnu flere

Kerteminde Ugeavis

Debat: By- og havneudviklingsplanen vil skabe underskud og kaos

Kerteminde Ugeavis

75 år: Kommunaldirektøren der er god til at styre en fjerbold

Annonce