Annonce
Ugeavisen Kolding

Aarhusiansk musiker giver corona-koncert hos lokal virksomhed

Musiker Ida Björg giver koncert hos virksomheden Image Consult i Jordrup den 17. september. Pressefoto
Annonce

Jordrup: Den 17. september fra klokken 19.30 til 22.00 er det muligt at opleve den danske sanger og sangskriver Ida Björg, når hun giver en såkaldt low-fi koncert hos virksomheden Image Consult på Uhrevej 3 i Jordrup.

- Vi er mange musikere, der har savnet at komme ud og spille, og det er derfor meget glædeligt at opleve, hvordan low-fi koncerter er blevet mere populære, hvor man får en kunstner ind i sit hjem eller til sin virksomhed for at give en intimkoncert for de fremmødte, siger Ida Björg.

Ida Björg er både sanger og sangskriver, og hun har skildret livet gennem sin musik, siden hun som 9-årig skriblede sit første klaverstykke ned på noder. Samspillet mellem modsætninger, musikalske såvel som menneskelige præger hendes musik, og hun bevæger sig mellem genrer som pop, soul, country, electronica og jazz. Med sig har hun guitaristen Michael Noe.

Koncerter holdes i henhold til gældnede corona-retningslinjer, og det betyder, at alle gæster skal holde minimum en meters afstand, sæbe og håndsprig er tilgængelige, man skal selv medbringe mad og drikke, alle kontaktflader sprittes af både før og efter koncerten, og man opfordres til hverken af give kram eller håndtryk.

Image Consult er i alt vært for syv intimkoncerter resten af året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce