Annonce
Ugeavisen Kolding

Beskeder på Aula og i e-boks skal få de yngste tilbage i foreningslivet

Koldings skoleelever og deres forældre skal mindes om fortræffelighederne ved at være aktiv i kommunens foreningsliv. Arkivfoto: Jacob Schultz
Inden længe vil forældrene til en stor del af Kolding Kommunes skoleelever modtage beskeder fra kommunen med en opfordring om at huske fritidsaktiviteterne.

Kolding: Der er brug for ekstra fokus på et aktivt fritidsliv. Det er konklusionen hos Kolding Kommune, som også har bemærket det store fald i foreningsaktive børn under coronakrisen.

- Vi nedsatte en såkaldt taskforce allerede ved starten af nedlukningen sidste forår, for at se hvordan man kan understøtte foreningerne under coronanedlukningen. Senere har vi også arbejdet med, hvordan vi kan hjælpe foreningerne, nu hvor det åbner op igen, også med at få medlemmerne tilbage igen, fortæller formand for fritids- og idrætsudvalget Søren Rasmussen (DF).

Derfor kan en stor del af kommunens forældre til skolebørn snart se frem til en hilsen fra kommunen.

Annonce

- Mange af de medlemmer, der er mistet, er børn og unge, så vi arbejder på, at man kan bruge Aula og e-boks for at henvende os direkte til så mange som muligt og gøre opmærksom på, at nu åbner det igen, og det er tid til at være aktiv igen, forklarer Søren Rasmussen.

Fokus til motionsuge

Ud over de elektroniske beskeder er der også planer om at sætte ekstra fokus på foreningslivet i forbindelse med skolernes motionsuge i oktober, oplyser udvalgsformanden, som dog håber, at langt de fleste børn og unge vil vende tilbage til foreningslivet igen på den anden side af sommerferien.

- Jeg kan godt forstå, at man har droppet at betale kontingent, mens man ikke har fået noget for det, men jeg tror også, at det er naturligt for mange at vende tilbage igen. Men det er jo helt nyt land, så vi har ingen erfaring med det, understreger han.


Mange af de medlemmer, der er mistet, er børn og unge, så vi arbejder på, at man kan bruge Aula og e-boks for at henvende os direkte til så mange som muligt og gøre opmærksom på, at nu åbner det igen, og det er tid til at være aktiv igen.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Ugeavisen Kolding

Vi og ikke dem og os

Annonce