Annonce
Ugeavisen Kolding

Christian Rabjerg Madsen er blevet far til to

Folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen og hans hustru Anne Brink Pedersen er blevet forældre igen. Privatfoto
Annonce

Kolding: Christian Rabjerg Madsen er blevet far til to. Folketingspolitikeren har sammen med hustruen Anne Brink Pedersen i forvejen datteren Maja på to år, og familien er nu forøget med en lille dreng.

- At få børn er det største, man kan opleve, og jeg er lykkelig for, at jeg sammen med min dejlige hustru nu har fået lov at prøve det to gange. Den lille og min hustru har det godt. Og storesøster har ikke endnu bedt om, at den lille bliver leveret tilbage. Så skal jeg ikke bede om mere, siger Christian Rabjerg Madsen.

Titlen som far til to er ikke den eneste nye titel, som Christian Rabjerg Madsen har fået. Ved en konstitueringsændring i den socialdemokratiske folketingsgruppe er Christian Rabjerg Madsen blevet næstformand for folketingsgruppen. Christian Rabjerg Madsen fortsætter derudover som finansordfører og formand for integrationsudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce