Annonce
Ugeavisen Kolding

Første torvelørdag er klar med mindst 12 boder og fokus på sikkerheden

Det er her på Akseltorv og Torvegade, de nye torvelørdage får debut 30. maj. På billedet ses initiativtager Kim Aagaard Holm. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Corona til trods er den første udgave af torvelørdage i Kolding klar 30. maj, hvor der er både lokale råvarer, designvarer og genbrugstøj på programmet.

Kolding: Der bliver mulighed for at handle både lokale råvarer, designvarer og genbrug, når den første udgave af Koldings nye torvelørdage finder sted 30. maj med mindst 12 forskellige stande på Akseltorv og i Torvegade.

I starten af året gik initiativtager Kim Aagaard Holm i gang med planlægningen af det, han håber bliver en fast ugentlig tradition med fokus på den lokale bæredygtighed. Og på trods af en coronakrise og de udfrodringer, den har ført med sig, har folkene bag torvelørdagene holdt fast.

- Vi har hele tiden fastholdt datoen for at have noget at arbejde hen mod, selvom vi ikke har vidst med sikkerhed, om det kunne lade sig gøre 30. maj, forklarer Kim Aagaard Holm, som nu har fået de nødvendige tilladelser på plads.

Coronaepidemien kommer dog naturligvis til at sætte sit præg. Blandt andet vil der ikke som planlagt være noget underholdning i forbindelse med markedet, da det kan samle for mange mennesker på én gang, og så bliver pladsen indrettet med behørig afstand mellem boderne, ligesom frivillige vil minde folk om at holde afstand.

- Så selvfølgelig komplicerer corona tingene, og det overtrumfer alt, men der er en kæmpe opbakning fra kommunen og myndighederne, siger Kim Aagaard Holm.

- Vi har fire nøgleord, som er grønt, lokalt, lækkert og unikt, og nu har vi fået et femte koblet på, som hedder sikkert, tilføjer han.

Kolding Green Streets

Første udgave af de nye torvelørdage finder sted 30. maj fra klokken 9-15.

Følgende lokale producenter, designere og initiativer er klar med en stand:

  • Nørballegård frugt og grønt, Egtved
  • Solskin, Taps (frugt og grønt)
  • Dansk Markedshandel (kartofler og andre lokale varer)
  • Microgreens, Kolding (urter og grøntsagsspirer)
  • Frøkær Vingård og Gårdbutik, Vamdrup (grøntsager og vin)
  • Beansterbaker, Sdr. Bjert (brød)
  • C&K Biavl, Egtved (honning)
  • Klud & Mikkel (tekstildesign)
  • Decouise.dk, Lunderskov (restaurerede møbler, kasser og pynteting)
  • ZallaKnit, Kolding (plantefarvet dansk garn)
  • Empty Your Wardrobe (second hand-tøj)
Annonce

Green Streets

De nye torvelørdage har fået navnet "Kolding Green Streets - Torvelørdag / Saturday Market". Det har nemlig været vigtigt for folkene bag at finde et internationalt navn, som signalerer noget lokalt og bæredygtigt.

- Der er rigtig mange engelsktalenede studerende og turisme i byen, så derfor inddrager vi også det engelske, forklarer Kim Aagaard Holm.

Efter debuten 30. maj er det meningen, at torvelørdagene skal vende tilbage en gang om ugen. Der er dog stadig nogle tilladelser, der skal falde helt på plads, før det er helt sikkert, fortæller Kim Aagard Holm.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Annonce