Annonce
Ugeavisen Kolding

Nationalmuseet kommer til Kolding for at samle beretninger ind

Annonce

Kolding: BL (Danmarks almene boliger) fejrer i år 100 års jubilæum. BL er interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer, og hvis du undrer dig over, hvad bogstaverne står for, så er det Boligselskabernes Landsforening.

I forbindelse med jubilæet, er Nationalmuseet ude og samle historier ind. Historier om, hvordan vi bor i de almene boliger; historier der skal tjene som dokumentation for fremtiden.

I den anledning kommer Nationalmuseet til Kolding for at motivere beboere i almene boliger i Kolding til at komme med deres beretninger. Det gør de ved at fortælle om projektet via workshops og praktiske informationer, så det bliver til at overskue at komme med bidrag.

Det foregår i fælleshuset på Snerlevej 20a fredag 24. maj fra klokken 14.00 til 16.00. /cak

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce