Annonce
Ugeavisen Kolding

Naturen kalder Kolding

Læserbrev: Danmarks Naturfredningsforening har netop offentliggjort det seneste naturkapitalindeks, som viser hvordan det står til med kvaliteten af naturen i landets kommuner. Her er Kolding gået fra skidt til værre.

Vi er nu helt nede som nummer 85 blandt landets kommuner – dumpet fra en plads som nummer 71 i 2015.

Det skyldes især et større fald i kvaliteten af naturen i byområderne og i skovene, mens der kun er sket mindre ændringer i områder med sø, eng, overdrev og mark.

Når vi ved, hvor vigtigt det er med en sund og varieret natur, er det trist læsning, men hvis vi skal se positivt på det, betyder det, at der i den grad er plads til give naturen et løft.

Nuvel, det kræver nok lidt mere end at flytte 300.000 kroner fra en ’bynær natur’-pulje over i en ’Vild med vilje’-pulje, som er seneste tiltag - men er der ikke også politisk vilje til det?


Det skyldes især et større fald i kvaliteten af naturen i byområderne og i skovene, mens der kun er sket mindre ændringer i områder med sø, eng, overdrev og mark.


Hos De Radikale arbejder vi for at styrke de nuværende naturperler som fx Svanemosen og etablere nye naturområder, der kan fungere på naturens egne præmisser til glæde for biodiversiteten og klimaet.

Vi er klar til at omlægge kommunale skove til urørt skov og mener, det er oplagt at spare penge på at ’klippe græs’, dér hvor vi kan lade grøftekanter, rundkørsler og lignende vokse vildt til glæde for insekterne.

Derudover ønsker vi at styrke de grønne, rekreative byrum, så alle i Kolding og centerbyerne har let adgang til varieret natur. Det vil også være med til at gøre Kolding endnu mere attraktiv som tilflytningskommune. I dag er det veldokumenteret, at grønne byrum bidrager til borgernes sundhed og trivsel.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

En historisk chance

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce