Annonce
Ugeavisen Kolding

Overbademesteren har fundet sin rette hylde

Lotte Pedersen med nogle af morgensvømmerne. Privatfoto
Annonce

Kolding: Overbademester i Slotssøbadet, Lotte Pedersen, fylder 15. august 50 år.

Lotte Pedersen bor i Alminde efter en smuttur et par år til Christiansfeld.

Det er 18 år siden, hun blev ansat i Slotssøbadet.

- Efter en periode med uddannelse i tøjbutik og efterfølgende arbejde i "Faber Gardiner", som lukkede efter rigtig mange år i Kolding, ville jeg gerne prøve noget nyt og valget faldt på at prøve at arbejde som livredder i Slotssøbadet, fortæller hun i en pressemeddelelse fra Slotssøbadet.

- Da den daværende leder stoppede, blev jeg tilbudt jobbet - og jeg har ikke fortrudt en eneste dag.

Det vigtigste for Lotte Pedersen er den gode og indimellem private snak, man får med mange af Slotssøbadets gæster.

- Jeg vil påstå, at vi ikke kun tilbyder gode svømmefaciliteter – for mange er et besøg også et sted at mødes rent socialt. Så med andre ord kan vi sige, at vi sælger livskvalitet for rigtig mange mennesker, siger hun.

De seneste år har Lotte Pedersen desuden siddet i Slotssøbadets bestyrelse som medarbejderrepræsentant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Planer om privat nødherberg i Gråbrødregade: Karina vil hjælpe andre hjemløse til et bedre liv

Annonce