Annonce
Ugeavisen Kolding

Pizzeria fik sur smiley og bøde: Havde glemt at fortælle om ny ejer

Pizzeriaet Peach Pit har fået en sur smiley for ikke at anmelde et ejerskifte til Fødevarestyrelsen. Arkivfoto: Henrik Kruse
Annonce

Kolding: Det kan koste dyrt ikke at have styr på formaliteterne. Det har pizzeriaet Peach Pit på Brændkjærgade lært på den hårde måde, da stedet 1. oktober havde besøg af Fødevarestyrelsens kontrollør.

I april fik pizzeriaet ny ejer, men det var ikke blevet meldt ind til Fødevarestyrelsen, fremgår det af kontrolrapporten. Den manglende anmeldelse blev allerede påpeget ved en kontrol i august, og derfor fik Peach Pit en sur smiley og en bøde på 5000 kroner, da der fortsat ikke var styr på ejerskiftet ved besøget i oktober.

Ifølge kontrolrapporten lovede pizzeriaet at få papirerne i orden med det samme. Og det er også sket, oplyser indehaver Kambiz Mohammad.

- Jeg er stadig nybegynder i det her, og jeg gik bare ud fra, at det automatisk sker. Men det viste sig, at papirarbejdet ikke var i orden. Alt rengøringen og det andet var der ikke noget problem med, understreger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce