Annonce
Ugeavisen Kolding

Restauratørformand: - Det er utroligt, hvis ikke der er nogen, der kommer til at dreje nøglen på det her

Thomas Lunderskov, formand for Kolding Hotel- og Restauratørforening. Indehaver af Discoteque Tordenskiold på Akseltorv. Foto: Louise Lauritsen
46 lokale spisesteder har søgt og fået lønkompensation, hvilket har været med til at holde hånden under mange arbejdspladser. I følge restauratørforeningen ser det ud til, at Koldings spisesteder slipper nådigt gennem corona-krisen.
Annonce

Kolding: Der er masser af mennesker i Koldings midtby denne sommer, og de fylder også godt op på byens spisesteder, hvorfra der meldes om travlhed.

Hos Kolding Hotel- og Restauratørforening glæder formand Thomas Lunderskov sig over, at coronakrisen ser ud til at have sluppet sit tag i spisestederne, som kunne åbne igen 18. maj. Og siden da er kunderne strømmet til.

- Sommeren er kommet, og folk er ude. Der var opsparet et behov for at komme ud og spise, og især lige efter genåbningen var der en god holding hos folk om, at man skulle ud og støtte byen, siger Thomas Lunderskov.

Han håber, at den ufrivillige pause i serveringen kan give et permanent løft til centrum.

- At man ikke kunne komme ud og spise gjorde, at folk huskede på, hvor dejligt det faktisk er. Så på en måde har folk opdaget, hvor meget de sætter pris på det, og så håber vi, at de husker at gå noget mere ud, lyder det fra formanden.

Annonce

En god juli

Men også andre faktorer spiller ind. For eksempel er der langt flere danske endags-turister i Kolding i år. Det vidner ikke mindst en fyldt parkeringsplads i Borchs Gård om.

- Jeg tror, at vores branche har en meget bedre juli end normalt, for der er mange folk i byen. Koldinghus her i centrum er med til at trække mange besøgende til, så det er godt. Så er det mit indtryk, at restauranter og så videre er tilbage ved tæt på normal.

Samtidig vurderer Thomas Lunderskov, at næsten alle spisesteder i Kolding vil overleve corona-nedlukningen.

- Det er utroligt, hvis ikke der er nogen, der kommer til at dreje nøglen på det her, men jeg kan ikke pege på, hvem det skulle være.

Det skyldes ikke mindst de forskellige hjælpepakker og lønkompensations-ordningen.

- Vi er meget privilegerede at bo i et land med hjælpepakker. Det betyder, at man som selvstændigt erhvervsdrivende kan sove roligt om natten.


Vi vil gerne i gang igen, og sådan tror jeg alle i vores branche har det. Der er jo ingen, som er selvstændig for at gå og modtage lønpakker. Så jeg tror ikke, der er nogen på nuværende tidspunkt, som holder lukket for at kunne søge hjælpepakker.

Thomas Lunderskov, formand, Kolding Hotel- og Restauratørforening


Thomas Lunderskov driver selv Discoteque Tordenskiold på Akseltorv, som endnu ikke har fået lov til at genåbne. Men han er klar, så snart der er grønt lys fra myndighederne.

- Vi vil gerne i gang igen, og sådan tror jeg alle i vores branche har det. Der er jo ingen, som er selvstændig for at gå og modtage lønpakker. Så jeg tror ikke, der er nogen på nuværende tidspunkt, som holder lukket for at kunne søge hjælpepakker, siger restauratørformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce