Annonce
Ugeavisen Kolding

Talende robottjener serverer sushi i Kolding

Tjenerrobotten indgår nu som en fast del af mandskabet hos Sushi Time, der i forvejen tæller fire sushikokke, fire kokke til varme retter, tre tjenere og teamleder Sofie Jepsen. Foto: Søren Gylling
Hos Sushi Time på Haderslevvej kan kunderne nu blive serviceret af en robottjener. Indtil videre har robotten været et stort hit - særligt blandt de yngste gæster i restauranten.
Annonce

Kolding: - Her er jeres ordre leveret. Vær velkommen til at tage den, så vil jeg vende tilbage til arbejdet, siger den nye tjener hos Sushi Time på Haderslevvej i Kolding med favnen fuld af fisk.

Gæsterne skal selv tage maden fra bakken, inden de ved at trykke på en knap på siden af tjeneren kan sende hende tilbage til køkkenet. Hun er nemlig en robot.

- Indtil videre har det været en kæmpe succes hos særligt børnene, der kommer her. De hænger ud over stolene og følger meget opmærksomt med i, om robotten nu kommer ned til dem. Vi har haft fuldt hus den seneste uge, forklarer Sofie Jepsen, der er teamleder hos restauranten, som indtil for få måneder siden hed Kolding Sushihus.

Robotten, der går under navnet Xiao Du, havde første arbejdsdag mandag den 27. juni. Robotten kommer fra Kina, og den har ifølge Tom Zao, der sammen med sin kone Yang Nan ejer restauranten, kostet "en halv formue". Tanken er dog, at robotten kan tiltrække så mange kunder, at det bliver en god forretning.

- Vi hørte, at der var stor succes med det på andre restauranter, selvom det er meget få, der har sådan en robot i Danmark. I Kina er det meget mere udbredt. Men det er god underholdning og god reklame, og vi mennesketjenere er her jo også endnu til at sikre den gode service, siger teamleder Sofie Jepsen.

Teamleder Sofie Jepsen med sin nye kollega, robotten Xiao Du. Tjenerrobotten har en censor foran, så den stopper op, hvis der står noget foran den - for eksempel et barn, fortæller Sofie Jepsen. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce