Annonce
Ugeavisen Kolding

Ti gode tip: Sådan undgår du madspild derhjemme

Gulerodsskrællerne kan blandt andet brugs som fyld i en kødsauce. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Kolding: Madspild er ikke alene skidt for miljøet, det er også dårligt nyt for pengepungen. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitlig dansk familie mad ud for 7.200 kroner om året, og der er derfor god grund til at bruge sine madrester.

Ugeavisen Kolding har her samlet ti gode tip til, hvordan du undgår madspild derhjemme.

Annonce

1.

Stil de ældste varer forrest i køleskabet. På den måde husker du at bruge dem først. Du kan også dedikere en hylde i køleskabet til varer, som snart skal spises.

Annonce

2.

Skyl grøntsagerne i stedet for at "skære dig ind til det rene" på for eksempel salat, kål og lignende. Rynket eller slatten grønt kan du komme i gryderetter, chili con carne, kødsovs, lasagne eller lignende i stedet for at smide det ud.

Annonce

3.

Brug dine grøntsagsrester. Gulerodstoppe, kartoffelskræller, porretoppe, tomatstumper og så videre kan blandt andet bruges til at koge fond. Derudover kan du gendyrke dine grøntsager. Du kan eksempelvis komme et spirende hvidløg i en krukke med jord eller sætte løget fra et forårsløg i jord.

Annonce

4.

Og i forlængelse af ovenstående: Køb en juicer. Juiceren tager glædeligt imod broccolistokke, gulerodsstumper, halve citroner og andet, man ellers bare smider ud. Bland det med noget æble, og du vil slet ikke bemærke, at du har rester af grøntsager i din juice.

Annonce

5.

De fleste madrester kan fryses ned. Brød kan skæres i skiver og fryses, og rester af retter kan portionsopdeles og fryses ned. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, med videre kan portionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden på dine rester. Notér datoerne og få resterne brugt.

Annonce

6.

Madrester, som du ikke vil komme i fryseren, kan bruges til at have med i madpakkerne. Selv små rester kan spædes op eller suppleres med din almindelige madpakke. Selv små rester kan blive til lækkert fyld i en sandwich – og har du små opbevaringsbokse, er det lettere at gemme.

Annonce

7.

Lav kun den nødvendige mængde mad. En person spiser cirka 75-100 gram ris eller 3 kartofler (2-300 gram) og 150-200 gram grøntsager til et måltid.

8.

Køb bevidst mad til flere dage, og hav en plan for at trylle resterne fra for eksempel gårsdagens laks om til en spændende laksesalat. Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Inden du køber ind, bør du lave en madplan eller en indkøbsliste.

9.

Lær forskellen på "sidste anvendelsesdato" og "bedst før". Sidste anvendelsesdato betyder, at maden skal spises inden den angivne dato. Bedst før bliver brugt på fødevarer, der kan opbevares i længere tid – og som ikke bliver uspiselige, når holdbarhedsdatoen er overskredet.

10.

Lav mad af resterne. Lær at være kreativ i køkkenet - meget kan genbruges. Tomatsuppe kan blive til lasagne eller kødsovs næste dag. Kødsovs kan bruges til pizzatopping. Kødrester kan krydres og kommes i tortillas. Skinkepålæg, spegepølse og så videre kan bruges på pizzaer.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk, Groenforskel.dk og Miljø- og Fødevareministeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Planer om privat nødherberg i Gråbrødregade: Karina vil hjælpe andre hjemløse til et bedre liv

Annonce