Annonce
Ugeavisen Kolding

Tove får ikke sin p-afgift retur

Det er denne flisebelagte sti over parkeringspladsen Holmsminde Øst, som man ikke må parkere på. Tove Karlsen holdt på pladsen her, da hun 3. december fik en bøde. Selvom kommunen nu har afspærret stien med betonklodser, så fastholder den parkeringsafgiften til Tove Karlsen. Foto: Louise Lauritsen
Annonce

Kolding: Tove Karlsen fik 3. december en parkeringsafgift for at holde ulovligt parkeret på Holmsminde Øst, som ellers er en gratis og tidsubegrænset parkeringsplads. Hun havde sat bilen på en gangsti uden at være klar over det, da stien ikke var tydeligt markeret.

I sidste uge fortalte Ugeavisen, at samme skæbne er overgået 230 andre bilister, som har parkeret på Holmsminde Øst i løbet af 2019. Den er dermed den parkeringsplads i Kolding, hvor kommunen har udskrevet næstflest parkeringsbøder sidste år.

Nu har kommunen behandlet Tove Karlsens klage over p-bøden, som fastholdes, da "den er lovligt pålagt". Dermed får Tove Karlsen ikke sine 510 kr. retur.

- Sagen er ikke afsluttet for mit vedkommende. Hvis det er en administrativ beslutning at fastholde bøden, så vil jeg have, at den skal behandles politisk. For jeg havde forventet at få pengene tilbage, fortæller Tove Karlsen, som har meddelt kommunen, at hun fortsat protesterer over parkeringsafgiften.

Sagen er ikke afsluttet for mit vedkommende. Hvis det er en administrativ beslutning at fastholde bøden, så vil jeg have, at den skal behandles politisk. For jeg havde forventet at få pengene tilbage

Tove Karlsen, bilist

Annonce

Vedkender sig ansvar

Kommunen har nu sat betonklodser op på Holmsminde Øst, som spærrer for, at man kan køre ind og holde på gangstien.

- Ved at de har sat betonklodserne op, så vedkender de sig jo også, at det har været svært at se, at man ikke måtte holde der. Så jeg kan ikke forstå, at de fastholder den bøde. Der er ingen skilte, som viser, at der er en sti på pladsen, og ingen kan se den, konstaterer Tove Karlsen, som er tilfreds med, at kommunen nu har afspærret stien, så flere bilister ikke risikerer at få en afgift for at holde der.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce