Annonce
Ugeavisen Kolding

Unge roere fik fint JM

Anette Saaugaard Hansen roede en bronzemedalje hjem til Jels Roklub ved de jyske mesterskaber. Privatfoto
Annonce

Jels: Lørdag den 9. januar 2021 var der jyske mesterskaber i ergometerroning. Konkurrencen var arrangeret af Dansk Forening for Rosport (DFfR), og Jels Roklub stillede atter med unge deltagere i år.

På grund af coronarestriktionerne kunne deltagerne ikke mødes fysisk, så konkurrencen blev derfor afviklet online, hvor ergometrene blev koblet op på en PC med adgang til en hjemmeside, hvor roerne dystede mod hinanden, alt imens man kunne følge med i konkurrencen via skærmen.

Jels Roklub var i år repræsenteret af Celine Rosita Aastrup Nielsen, Vamdrup, Thea Marie Noe, Vamdrup, Anna Clara Honnens Thomsen, Vamdrup, Nicklas Frost Davidsen, Vamdrup, Mikkel Peter Noe, Vamdrup, og Anette Saaugaard Hansen, Jels.

Det kastede tre medaljer af sig til Jels Roklub, da Thea Marie Noe og Celine Rosita Astrup Nielsen fik henholdsvis sølv og bronze i U14-pigernes treminutters sprint, mens Anette Saaugaard Hansen fik bronze i U23-letvægtsdamernes 2000 meter.

Næste konkurrence er DM den 30. januar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Vågn nu op

Annonce