Annonce
Lokalavisen Assens

En anderledes adventskrans

Sognepræst Leni Ulla Hansen og Søren og Heidi Breumsø fra Glamsbjerg Havecenter foran den flotte adventskrans i Flemløse Kirke. Foto: Søren Plovgaard
Glamsbjerg Havecenter har skabt en flot adventskrans til Flemløse Kirke. For første gang er der ikke levende lys i kransen.
Annonce

Flemløse: Det var et flot syn, der søndag mødte kirkegængerne i Flemløse Kirke.

Kirken var pyntet op i anledning af første søndag i advent, og det var Heidi og Søren Breumsø fra Glamsbjerg Havecenter, der stod bag den flotte udsmykning af kirken. Lilla er den gennemgående farve i juleudsmykningen. Og det er der en naturlig forklaring på.

Til kirkeårets forskellige perioder er der nemlig knyttet en række såkaldte liturgiske farver. Den lilla farve symboliserer ånd, alvor og anger. Den bruges i advents- og fastetiden, palmesøndag samt på store bededag.

- Lilla er forventningens og bodens farve, og den minder os om, at man besinder sig lidt inden det går løs i julen, fortæller sognepræst Leni Ulla Hansen. Heidi og Søren Breumsø har tidligere pyntet op i Flemløse Kirke til blandt andet bryllup, dåb og begravelse. Men det er første gang, at de står for juleudsmykningen i kirken. Da de fik opgaven, tænkte de straks, at det godt måtte se lidt anderledes ud.

- Normalt får kirkerne en adventskrans, der er bundet i gran og med bånd og levende lys. Det syntes vi skulle se lidt anderledes ud i år, så vi har lavet en adventskrans med eukalyptusblade, spansk mos og lilla kugler, fortæller Søren og Heidi Breumsø.

Det er første gang, at Flemløse Kirke har en adventskrans med batterilys i.

- Jeg synes, det er spændende med noget nyt. Jeg har altid nydt adventskransene, som de var, men det er også fint at prøve noget andet en gang imellem, mener Leni Ulla Hansen.

For Heidi Breumsø har det også været vigtigt, at adventskransen har en vis fylde.

- Kirkerummet er jo stort og flot, så det gør bestemt ikke noget, at kransen ser ud af lidt i det flotte kirkerum, siger Heidi Breumsø.

Glamsbjerg Havecenter har udover adventskransen også leveret en del anden udsmykning til kirken her i adventstiden.

Lilla er forventningens og bodens farve, og den minder os om, at man besinder sig lidt inden det går løs i julen.

Sognepræst Leni Ulla Hansen.

Heidi og Søren Breumsø hjælper til at hejse adventskransen på plads i kirken. Foto: Søren Plovgaard
Heidi og Søren Breumsø hjælper til at hejse adventskransen på plads i kirken. Foto: Søren Plovgaard
Glamsbjerg Havecenter har kreeret årets adventskrans til Flemløse Kirke. Foto: Søren Plovgaard
Overalt i Flemløse Kirke er der pyntet op til adventstiden. Foto: Søren Plovgaard
Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce