Annonce
Lokalavisen Assens

Klumme: 'Vi skal jo huske, at der skal en smule skidt og virus til for, at vi kan opretholde et godt immunforsvar'

Mit hoved buldrer og brager med specialeskrivning om noget så nørdet som anvendelse af pædagogiske og psykologiske metoder i journalistisk kommunikation til sårbare samfundsgrupper.

Det og andre ikke-delbare emner fylder harddisken godt op for tiden. Små frikvarterer har dog tilført andet input som en teatertur og en pudsigt nok matchene tankevækkende konspirationsfilm, som jeg vil dele lidt af med jer i dag.

Filmen er en skarpt oppositionsvinklet film, der handler om corona. Den viser verden ud fra den tese, at der står en stærk pengegrisk medicinalindustri bag ved de coronanarrativer, som verdens regeringer og talsmænd er blevet marionetdukker i.

Annonce

I filmen fortælles, at medicinalindustrien tilbage i 2008 forsøgte et influenzavaccine-stunt, der minder om nuværende, men at det ikke lykkes, fordi der ikke døde nok til, at verden bed på. Det lykkedes denne gang.

Ikke én vaccine per verdensborger, - ikke to, eller tre i alt, men tre vacciner to gange om året i en uvis fremtid plus en ekstra almindelig influenza-vaccine gratis med i købet - nu også til småbørn, der så vidt jeg ved ikke plejer at tage langvarig skade af et par sygedage et par gange om året.

Omvendt skal vi jo huske, at der skal en smule skidt og virus til for, at vi kan opretholde et godt immunforsvar.

Jeg undres over den ukritiske og subjektive journalistik i DR-nyhedernes åbenlyse subjektive reklamestunt for influenzavacciner til småbørn. Vacciner er ikke bare uskadelige. Ligesom al anden medicinering kan kviksølv og andre skadelige stoffer ophobe sig i vores kroppe og gradvist vise en bagside, vi ikke forudså komme 30 år før.

Ifølge filmen skulle over 2100 mennesker være døde af covid-19-vaccinen, øjensynligt grundet et protein som var påstået uskadeligt. Jeg har ikke faktatjekket disse tal. Stoler vi så blindt på systemet, at vi ikke ser de økonomiske interesser, der kan være på spil højere oppe i hierarkiet?

Filmen belyser også den retorik, som regeringen, WHO og andre magthavere anvender. Eksempler viser, hvordan der anvendes skyld og skam til at overbevise os om, at vi skal sprøjtes med fremmedlegemer for andres skyld, selv om vi ikke selv er i en risikokategori. Jeg er mæt af nyhedssendeflader, der konstant formidler om vira, testkøer, nedlukninger og vacciner og stjæler sendetiden fra andre emner, der burde oplyses om og handles på.

Vil du være skyld i at dine nærmeste dør”, siger Mette Frederiksen, hvorefter vi strømmer til vaccinekøerne. Vi ønsker jo ikke, at de nære dør eller at blive set skævt til og opleve udskamning – eller at leve med rejseforbud, udelukkelser og uoverskueligt testbøvl for at gå på arbejde og i øvrigt deltage i samfundet. Det er ikke let at bestemme over sin egen krop i disse tider.

I filmen hører man, hvordan vaccinedemonstrationer påstås at tælle mange hundrede tusinde deltagere for at nedtones til 20.000 personer af medierne.

Men vi vaccinerede skal nu også fortsat testes på trods af flere ”supervaccinestik”. Vi får jo corona alligevel. Så kan en tilsyneladende begrænset og tvivlsom effekt i virkeligheden forsvare disse mange medicinske stik, som vi på ingen måde kender langtidsbivirkningerne af?

Og den nye variant, som ikke en eneste er død af. Fem-seks næsten enslydende udtalelser fra kloge folk og verdensledere fortæller om, hvor bekymrede vi bør være for denne nye virus, der truer verden. Skal der mon tre andre stik til den? Stik, der måske allerede ligger klar i medicinalindustriens guldskuffer og venter på rette lanceringstidspunkt.

Jeg synes sjældent noget kan anskues sort-hvidt og forholder mig kritisk til den omtalte film, men jeg finder det interessant at få et andet perspektiv på et emne, som nyhederne dækker vinklet 100 procent subjektivt i en retning.

Dagen før jeg så denne bekymrende film, var jeg i teateret og se Ibsens klassiker: En folkefjende, der netop viser hvordan penge, magt og personlige interesser kan overrule sandhed, moral og etik i demokratiets navn. Det var foruroligende at se filmen i kølvandet på Søren Pilmarks indprentende, vrede, desperate og indtrængende blik og råb, kalde på sandhed.

Jeg deler linket til corona-filmen på min facebookstatus i en uges tid, så kan du finde og se den, hvis du vil se hvordan den sandhed vi kender kan opfattes på en helt anden måde, hvis den ses fra en anden vinkel.

Bemærk hvordan vores rare tv-læge Peter Geisling Qvortrup har ændret sine udmeldinger fra klippene i filmen til det, han siger i nyhederne nu.

Det ligner et sandt ekko af folkets holdningsskift i teaterstykket.

Men vi vaccinerede skal nu også fortsat testes på trods af flere ”supervaccinestik”. Vi får jo corona alligevel. Så kan en tilsyneladende begrænset og tvivlsom effekt i virkeligheden forsvare disse mange medicinske stik, som vi på ingen måde kender langtidsbivirkningerne af?

Annonce
Lokalavisen Assens

Jenny fra Aarup nomineret til to filmpriser for sin musik: Jeg kommer til at græde snot, hvis jeg vinder

Annonce
Lokalavisen Assens

Assens Håndboldklub tilbage på fynskortet: Startede over en øl og en mümmelmann en lørdag eftermiddag

Annonce
Lokalavisen Assens

Eva vandt 3000 kroner - som skal bruges på nyt undertøj: - Det er så skønt at have noget lækkert på inderst inde

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Få det nu fikset: Kom til årets første Repair Café i Assens

Lokalavisen Assens

Ny formand valgt efter interne stridigheder: Ung historiker i spidsen for SF-Assens

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Lokalavisen Assens

Ærli' snak: Gourmetvirksomhed i Haarby laver 'Danmarks Flødebolle' og forærer 25.000 kroner til et godt formål

Lokalavisen Assens

Kæmpe ordre på flydende bus er i hus: Assens Skibsværft skal bygge hybridfærge til Grønland

Lokalavisen Assens

Fyns nyeste McDonald's har endelig åbent: - Vi måtte afvise kunder allerede ved generalprøven

Kerteminde Ugeavis

Ambitiøst mål: Vi vil prøve at dele julehjælp ud til endnu flere

Lokalavisen Assens

U19-piger i 1. division: Vild håndboldsøndag i Salbrovadhallen

Lokalavisen Assens

Tøndesauna, cirkelbro og kyssebænk: Borgermøde om Assens Strandbad

Lokalavisen Assens

Lun besked til forbrugerne: Varmeværk holder priserne i ro

Lokalavisen Assens

Ikke mere højvande: Havnen i Assens atter åben for trafik

Lokalavisen Assens

Nu kan du igen hente pakker i Glamsbjerg: PostNord rykker ind hos Shell

Annonce