Annonce
Lokalavisen Assens

Mads Haugaard: De sociale medier er ved at udvikle sig til en svinesti...

Annonce

De sociale medier indeholder en masse gode elementer, som vi kan lære af, det er der ingen tvivl om. Kommunikationen er blevet nemmere, og selvom man er langt væk fra venner og familie, er det stadig muligt at holde kontakten. Der er dog en bagside af medaljen, for det er ikke alt, der ligefrem er guld og grønne skove.

For hvordan er det egentlig, at vi færdes på nettet, og hvordan skal man opdrages, før man ved, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden at skrive på nettet? I mine øjne er folk i øjeblikket i gang med at misbruge de sociale medier, og kæden er virkelig hoppet af for mange, som i hvert fald ikke har forstået retningslinjerne.

For det er i dag utrolig nemt at gemme sig bag skærmen. Der er intet krav på hverken Facebook, Instagram, Twitter eller andre medier, at man skal have et profilbillede og principielt kan man bare oprette sig i et falsk navn. Herefter kan du bare svine folk til, som du har lyst til, uden det for alvor har en konsekvens.

Tonen er rigtig hård, og det går især udover professionelle idrætsudøvere, politikere eller dommere i sportens verden for den sags skyld. Jeg glemmer aldrig, da den engelske dommer Michael Oliver i overtiden af Champions League-kvartfinalen i 2018 dømte et lidt tvivlsomt straffe til Real Madrid, som manglede et mål, før de ville slå Juventus ud af turneringen. Real Madrid scorede på straffesparket, og Juventus var ude, hvilket fik både spillere - og ikke mindst fans - til at koge over.

I første ombæring, da straffesparket blev dømt, spurtede den rutinerede målmandslegende Gianluigi Buffon ud i hovedet på den engelske dommer - og fortalte ham ikke ligefrem om, hvor glad han var for kendelsen. Frustrationen fra Buffon betød, at han fik vist det røde kort.

Efter kampen blev Michael Oliver mødt af de værste trusler, man kan forestille sig på de sociale medier, og som om det ikke var nok, at han selv fik trusler, fik hans kone også alvorlige trusler fra sure Juventus-fans.

Ovenstående er ikke et enkeltstående eksempel. Vi har også set det i Danmark, hvor fodboldangriberen Nicolai Jørgensen blev udsat for trusler om, at nogle ønskede, at han blev fodboldinvalid, da danskeren brændte det afgørende straffespark ved VM i fodbold. Desværre er dette noget, vi snart ser på ugentlig basis.

Men det skyldtes, at det er så nemt at skjule sig på de sociale medier, du skal ikke stå på mål for det, du skriver. Jeg kunne et eller andet sted forstå, hvis det var børn, som ikke ved, hvordan man skal færdes på internettet, men det er det langt fra. Tværtimod er de fleste fuldvoksne mænd, der åbenbart ikke ved, hvordan man skal opføre sig ude på det store farlige internet, hvilket er hovedrystende.

Så skal vi ikke blive enige om, at man hjertens gerne må ytre sig på de sociale medier, men man skal gøre det på en måde, hvor ingen skal svines til eller have trusler?

Det er simpelthen ikke den sociale platform, som jeg har lyst til at være en del af.

Så skal vi ikke blive enige om, at man hjertens gerne må ytre sig på de sociale medier, men man skal gøre det på en måde, hvor ingen skal svines til eller have trusler?

Mads Haugaard, klummeskribent
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce