Annonce
Lokalavisen Assens

Meget i Assens virker ikke gennemtænkt

Det er attrarktivt med boligbyggeri på havnen i Assens, mener Gunnar Jacobsen. Foto: Søren Plovgaard
Annonce

Læserbrev: Der er gang i udviklingen, og meget virker ikke helt gennemtænkt.

Lystfiskercentrets placering virker som en dårlig placering, hvad enten det gælder i kornsiloen eller ved havnen nær Brydegård.

Hvorfor ikke placere det ved slambassinerne med mulighed for put and take-fiskeri og understøttelse af de kommende ferieboliger ved campingpladsen?

Kornsiloen og dens omgivelser kunne så udnyttes til boligbyggeri i topklasse. Havnens betydning for fragt er jo stadig nedadgående.

Se hvad Jens Poulsen allerede har fået ud af Glamsbjerg Hotel - det var der ikke mange, der troede på.

Det er en kendsgerning, at boligbyggeri i havneområder med den udsigt det giver er meget attraktivt for folk, som ikke gider have og egen grund. Se blot på alle andre fynske byer.

Vi er mange, der i mange år har haft et stort ønske om noget så simpelt som en svømmehal, som selv storbyer som Haarby og Glamsbjerg med flere har.

Et vandland ville gavne turismen i Assens helt utroligt. Hvad kan man få tiden til at gå med i dårligt vejr som teltligger eller sejler i marinaen?

Det er måske det, der lige giver Restaurant Mågen og pølsebaren ved siden af mulighed for at eksistere. Det savner vi.


Det er en kendsgerning, at boligbyggeri i havneområder med den udsigt det giver er meget attraktivt for folk, som ikke gider have og egen grund. Se blot på alle andre fynske byer

Gunnar Jacobsen


Vores dejlige bibliotek ligger godt i gode forhåbentligt billige lejevilkår og med masser af parkeringsplads. Det vinder næppe større publikum ved at flytte til meget dyrere lokaler.

Skorsten og fyrtårn har vi i forvejen nok af. Nu får vi et tredje.

Men vi har også haft tre rådhuse i de sidste 10 år, så det må jo snart være tiden til et nyt, hvis vi da skal holde gennemsnittet.

Sluttelig kan man jo også undre sig over, hvorfor man i sin tid gav Plum lov til at bygge fabrik på den måske mest skønne udsigtsgrund i Assens og langt fra det industriområde, hvor der stadig er masser af byggemuligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce