Annonce
Lokalavisen Assens

Velkomponeret bog om stationsbyen Aarup

Coveret på Aarupbogen har tegninger af Helge Roslind fra Aarup Station og Erholm Slot.
Annonce

Hvor stor skal en by være, før den kan bære at lægge navn til en bog?

Det er selvfølgelig umuligt at svare på. Men nu har Aarup med sine cirka 3300 indbyggere fået sin egen bog – et omfattende værk på ikke mindre end 316 sider bragt til verden af Hans Walmar og Evald Andersen.

Aarup var ikke meget mere end et par gårde spredt ud i den nordlige flanke af Skydebjerg Sogn, inden Dronning Louises Jernbane over Fyn åbnede i september 1865, og stationen i Aarup blev taget i brug.

Det er tydeligt, at der ligger et grundigt forarbejde bag udgivelsen af bogen.

I 1990 udgav Aarup Lokalhistoriske Forening en mindre bog, som Anna Andersen havde forfattet om Aarup i årene omkring Anden Verdenskrig, men få årsenere begyndte man i lokalhistorisk arkiv at samle kildemateriale til en ny Aarup-bog.

Forfatterne er klogt gået uden om beskrivelser af sognene i Kerte, Rørup, Skydebjerg og Frøbjerg-Orte, selv om Aarups historie er knyttet tæt til den gamle kirkeby i Skydebjerg.

Inddelingen med 17 kapitler i bogen fungerer upåklageligt, og selv om man ikke slipper for enkelte gentagelser, er der masser af ny lærdom at suge til sig i hvert kapitel.

Helge Roslind bidrager med en serie tegninger til bogen, og udgiverne har heldigvis givet god plads til stregerne, så de ikke blot er endt som små vignetter mellem en masse ord.

Forskellen ligger ofte i detaljen, og det ved også Aase Beyer Clausen, der har stået for et vellykket layout og lavet statistisk materiale, der sammen med de mange faktuelle bokse giver læsningen af bogen en herlig merværdi.

Det er svært – og heller ikke særligt opbyggeligt - at pege på mangler i bogen. For der er stort set ingen. Men denne signatur kan godt savne flere portrætter af nogle af de mange nøglepersoner, der har været med til sætte deres fingeraftryk på Aarup gennem byens nu 160 års eksistens – måske særligt i nyere tid.

Men det rokker ikke ved, at byen har fået en både velkomponeret, velskrevet og veldisponeret bog, der både underholder og informerer sine læsere på bedste vis.

Aarup 1860-1980

Aarup-bogen er på 316 sider og rigt illustreret med både fotos, grafisk materiale og tegninger af Helge Roslind.

Bogen er blevet til i et samarbejde med Hans Walmar, Aarup, og Evald Andersen, Odense. Begge forfattere har tidligere udgivet flere lokalhistoriske bøger.

Bogen er udgivet af Aarup Lokalhistoriske Forening og Arkiv i et oplag på 600 eksemplarer og koster 250 kroner.

Den kan købes hos Bog & Idé i Aarup, på Erholm Fødevaremarked og ved henvendelse til Aarup Lokalhistoriske Arkiv.

Aarup har altid forstået at positionere sig som en god handelsby med mange udvalgsforretninger. De fleste af dem ligger i hovedgaden Bredgade, som så sådan her ud i begyndelsen af 1960'erne, hvor byen var inde i en vækstperiode. Foto: Aarup Lokalhistoriske Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce