Annonce
Lokalavisen Lemvig

Debut på livesalg fra et kælderlokale

Tabita Sørensen holder øje med, at alt går, som det skal, da Tove Pedersen fra Kjeld Sko præsenterer livesalgets næste tilbud. Foto: Allan Damgaard
Humøret var højt og tilbuddene gode, da Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme debuterede med livesalg på Facebook fra et kælderlokale hos Click i Lemvig. Onsdag og torsdag deltog 10 lokale forretninger i livesalget, og 2500 brugere så med.

Lemvig/Thyborøn: - I skal gå tæt på kameraet med skoene, og prisskiltet skal også holdes tæt på, siger Tabita Sørensen.

Klokken er 16.30 onsdag 5. januar. Vi befinder os i et kælderlokale under Click i Lemvig. Her har forretningen et lokale, der er perfekt til Lemvig-Thyborøn Handel & Turismes debut udi livesalg på Facebook.

Livesalget er denne gang et før-udsalg, der blandt andet har til formål at sprede vinterudsalget ud over flere dage, så alle kunderne ikke flokkes om de gode tilbud på den første udsalgsdag i de fysiske butikker, hvilket for hovedparten af Lemvig-butikkernes vedkommende var torsdag 6. januar.

Annonce

Tabita Sørensen er eventkoordinator-elev hos Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme. Men denne aften er hun - som turist- og handelschef Mai Lindgaard udtrykker - boss. Det er hende, der primært styrer slagets gang og sørger for, at alt det tekniske fungerer efter hensigten. Så de gode tilbud bliver præsenteret for Facebook-brugerne hjemme i stuerne.

Tre butikker sælger udsalgsvarer lige efter hinanden med start kl. 17, og yderligere tre butikker følger efter kl. 19.

Dagens første butik er Kjeld Sko i Lemvig. Indehaver Lars Søndergaard Haven og den daglige leder af butikken i Lemvig, Tove Pedersen, er dukket op. Kjeld Sko har afdelinger i Lemvig og Hurup.

Vil gerne bakke op

Det er første gang, at Kjeld Sko deltager i et livesalg på Facebook.

- Jeg synes, det er et godt initiativ, som Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har taget, og det vil vi gerne bakke op om, siger Lars Søndergaard Haven.

En robot er med til at styre salget. Der er knyttet en robot til det system, der styrer salget på Facebook, og den finder ud af, hvilken bruger der først har budt på en vare og derfor får ret til at købe den. De andre, der måtte byde på varen, får besked om, at varen er solgt.

Præcis kl. 17 er Tove Pedersen og Lars S. Haven klar til at gå på live. Kort forinden har Mai Lindgaard budt velkommen til livesalget og forklaret fremgangsmåden.

Annonce

Ganske afslappede

Både Tove Pedersen og Lars S. Haven virker afslappede før deres live-optræden. De får at vide, at de skal tale langsomt og tydeligt, og at de gerne må fortælle lidt om butikken undervejs. Tove Pedersen har en klar filosofi om at være på live: "Man ved ikke, hvad man siger, før det er...". En tilsyneladende god filosofi - både Tove Pedersen og Lars S. Haven ser ud til at færdes hjemmevant og helt naturligt foran kameraet.

På et tidspunkt gør Tabita Sørensen dog tegn til Lars S. Haven, at han skal tale en smule langsommere.

Tabita Sørensen tjekker mobiltelefonens kamera, mens de øvrige er Lars Søndergaard Haven og Tove Pedersen fra Kjeld Sko samt Lene Rønn (bagerst) fra Thorsminde Outdoor. Foto: Allan Damgaard

De to andre butikker til kl. 17-salget er Ønskebørn/Kids Coolshop fra Lemvig og Thorsminde Outdoor. Fra sidstnævnte er det butikschef Lene Rønn, der er dukket op.

- Det giver god mening for os at være med til et livesalg i Lemvig Kommune. Vi ligger jo meget tæt på kommunegrænsen til Lemvig - den går lige uden for Thorsminde by, siger Lene Rønn.

Thorsminde Outdoor er medlem af Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme.

Annonce

Kan improvisere

Det er Tabita Sørensen og Mai Lindgaard, der præsenterer varerne fra ØnskeBørn/Kids Coolshop - butikken er selv forhindret i at være med.

- De er utrolig gode til at improvisere - de får sagt nogle gode ting om varerne, siger indehaveren af Click, Peter Andersen, der er med til at holde styr på det praktiske.

De var med til livesalget

Følgende lokale butikker var med til Lemvig-Thyborøn Handel & Turismes livesalg onsdag og torsdag i sidste uge:

Lemvig: Kjeld Sko, ØnskeBørn/Kids Coolshop, Thorsminde Outdoor, Sportigan, Topfashion og Brinch Sale.

Thyborøn: Mr. LP/Miss P/Sportigan, Tøjmageriet, Fiskehallen og Sea Side Safari ved Michael Madsen.

Det foregik på Facebook og i alt 2500 brugere så med i kortere eller længere tid onsdag og torsdag.

Der blev solgt 245 varer på de to aftener - købene fordelte sig på 170 personer.

Torsdag var der livesalg i Thyborøn, og i alt 10 forretninger i Lemvig og Thyborøn medvirkede i livesalget. Der var i alt 2500 Facebook-brugere, der kiggede med onsdag og torsdag. Hvis man ikke nåede selve livesalget, kunne man se det samme aften indtil midnat.

- Vi er ovenud tilfreds med 2500 brugere. Det er et flot tal. Vi havde ikke nogen decideret forventning om antallet, da det var første gang, vi gjorde det, siger Mai Lindgaard.

Der blev solgt 245 varer i løbet af de to aftener - de blev købt af 170 personer.

- Vi kommer helt sikkert til at gentage livesalg på Facebook. Både som et fælles livesalg, hvor flere butikker er sammen om begivenheden, og som livesalg ude i de enkelte butikker, hvor vi hjælper med det tekniske setup, siger Mai Lindgaard.

Annonce

Et kompetenceløft

Opfølgningen på den detailhandelsanalyse, som vi har omtalt flere gange og som handler om at udvikle handelslivet i Lemvig by, har blandt andet til formål at give butikkernes medarbejdere et kompetenceløft på de sociale medier.

Turist- og handelschef Mai Lindgaard byder velkommen til livesalget og fortæller blandt andet, at der er præmier på højkant - både gavekort og fordelsbog. Foto: Allan Damgaard

- Der er endnu ikke så mange butikker, der har prøvet kræfter med livesalg. Det kan vi hjælpe dem i gang med. Når de har set det nogle gange, kan de formentlig køre det videre alene, siger Mai Lindgaard, der ser livesalget som et godt supplement til salget i de fysiske butikker.

- Livesalget er med til at styrke den fysiske butik. Dels henter størstedelen af kunderne deres live-køb i den fysiske butik og får måske øje på et andet, godt tilbud, og dels får butikkerne via livesalget fortalt, at der jo også er andre gode tilbud i butikkerne, siger Mai Lindgaard.

Annonce

Er godt tilfreds

Hos Kjeld Sko var Tove Pedersen efterfølgende godt tilfreds med salget.

- Vi havde nok heller ikke sat vores forventninger så højt, men vi er godt tilfredse. Det gav en del salg i løbet af aftnen, og så er der nogen, der har set livesalget på Facebook og efterfølgende været inde i butikken for at købe blandt andet støvler, siger Tove Pedersen.

Det er som nævnt første gang, at Kjeld Sko har deres eget livesalg på Facebook. Men det bliver ikke sidste gang.

- Vi har ikke haft modet til selv at stå for det, men vi er også med næste gang, det bliver muligt. Vi bliver klogere for hver gang, vi deltager, og på et tidspunkt kan vi formentlig selv stå for det, siger Tove Pedersen.



Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nørlems sognepræst fylder 60 år: Københavneren der faldt for det vestjyske

Annonce
Lokalavisen Lemvig

FLAG Vestjylland er igen klar til at støtte maritime projekter

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Mozarts Requiem er udsat til efteråret

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Bovbjerg Fyr genåbner med kunstudstilling

Lokalavisen Lemvig

Stærke kvinder, fodbold og gode historier

Lokalavisen Lemvig

Klassisk musik kombineret med lettere jazz

Lokalavisen Lemvig

Apotekeren i Lemvig: Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle interessere mig for at udstille hunde

Lokalavisen Lemvig

Corona rammer populær revy: Bliver skubbet med et år

Lokalavisen Lemvig

Hør om årets bedste bøger på Lemvig Bibliotek

Lokalavisen Lemvig

Søfestival ændrer program efter afbud: Ud med Johnny, ind med Poul

Lokalavisen Lemvig

Dansk romantisk komedie blandt ugens film

Lokalavisen Lemvig

Nørre Nissum-pige blandt udstillerne på Museet for Religiøs Kunst: Dejligt at være tilbage

Annonce