Annonce
Lokalavisen Lemvig

Det grå guld besøgte marineudstillingen og de kom langvejs fra

Da avisen besøgte marineudstillingen i juli, talte vi blandt andre med Peter Ribe, der med bopæl i Aalborg tilhører den største gruppe af udstillingens gæster - dem, der bor mellem 100 og 200 kilometer fra Lemvig. Arkivfoto: Allan Damgaard
1800 betalende gæster så marineudstillingen, og det var i højere grad folk udefra end lokale, der så udstillingen. Gæsterne tilhørte også hovedsageligt aldersgruppen "det grå guld". Nu skal der søges fonde med henblik på at skabe et permanent kunstmuseum.

Lemvig: Marineudstillingen i Toldboden er lukket, men arbejdet med at omdanne den 100 år gamle, gule bygning på havnen i Lemvig til et permanent museum for guldalderkunst fortsætter.

Udstillingen blev set af 1800 betalende gæster, og det tal er folkene bag udstillingen ganske godt tilfreds med. Udstillingen åbnede 19. juni og lukkede 24. oktober.

- Udstillingen fik jo en ganske hård start med corona-restriktioner i begyndelsen. Her skulle der vises coronapas, og der måtte højest være seks gæster i hvert rum. Restriktionerne forsvandt heldigvis, og samtidig blev marineudstillingen hen mod slutningen af perioden omtalt i flere landsdækkende aviser, hvilket også smittede positivt af på antallet af besøgende, siger Lars Borst.

Annonce

Han er direktør for Familie & Kultur i Lemvig Kommune, og han sidder i bestyrelsen for Vestjysk Kunst Fond, der ejer de cirka 750 guldaldermalerier, der skal danne grundlag for et permanent kunstmuseum i Toldboden.

- Desuden har der også været en del gratister, så tallet er højere end de 1800, siger Lars Borst med henvisning til, at der f.eks. i forbindelse med sommerens fællessang på havnen var gratis adgang til marineudstillingen.

Udstillingen lukkede med udgangen af skolebørnenes efterårsferie, og hen mod slutningen var der dage med op til 80 besøgende.

Udfyldte spørgeskemaer

En meget stor del af gæsterne valgte at udfylde et spørgeskema, som Vestjysk Kunst Fond efterfølgende kan bruge i arbejdet med at skabe det permanente kunstmuseum.

- Vi kan f.eks. se ud af spørgeskemaerne, at folk gerne ville køre forholdsvis langt for at se marineudstillingen. Den største gruppe af de besøgende boede mellem 100 og 200 kilometer fra Lemvig, siger Lars Borst.

Først nede på tredjepladsen kom besøgende fra Lemvig Kommune.

Annonce

Planlagt hjemmefra

- Vi kan også læse ud af spørgeskemaerne, at folk ikke spontant vælger at se en kunstudstilling. Det er noget, de har planlagt hjemmefra, siger Lars Borst.

Publikums alder kommer nok ikke som nogen overraskelse. Det er primært "det grå guld", der har lagt vejen forbi de cirka 200 marinemalerier. Den største gruppe af de besøgende var mellem 70 og 79 år, og derefter kommer de 60-69-årige.

Hvem var gæsterne?

Mange af marineudstillingens gæster har udfyldt et spørgeskema, og det har givet Vestjysk Kunst Fond en lang række facts om gæsterne - noget, der kan bruges i det videre arbejde frem mod et permanent kunstmuseum i Toldboden.

Hvor kom gæsterne fra:

1. Mellem 100 og 200 kilometer fra Lemvig
2. Længere væk end 300 kilometer
3. Fra Lemvig Kommune
4. Fra Lemvigs nabokommuner.

Hvilke alder havde de:

1. 70-79-årige
2. 60-69-årige
3. 50-59-årige
4. 80-89-årige.

Hvor havde de hørt om udstillingen:

1. Fra medierne
2. Mund til mund.

Nu begynder arbejdet med at søge fonde til renoveringen af bygningen.

- Vi håber, at der er nogle fonde, der vil hjælpe os med at skabe et permanent kunstmuseum i Toldboden, og vi håber, at renoveringen kan begynde i løbet af 2022, siger Lars Borst.

Man er endnu ikke så langt i processen, at der er overblik over, hvad renoveringen vil koste.

Foruden Lars Borst sidder også Anne-Mette Flyvbjerg og Frank Nicolajsen i bestyrelsen for Vestjysk Kunst Fond. Det er Frank Nicolajsen fra Trans, der har skænket de mange guldaldermalerier af høj kvalitet til kunstfonden. Det er Lemvig Kommune, der ejer Toldboden.

Annonce

Flere bidrager

- Vi er mange, der er sammen om det videre arbejde frem mod et kunstmuseum, siger Lars Borst med henvisning til, at både Allis Helleland - der er tidligere direktør for Statens Museum for Kunst - og flere af de frivillige bidrager til projektet.

Marinemalerierne, der ejes af Frank Nicolajsen, bliver indtil videre hængende.

- Bygningen skal jo ikke bruges til noget lige nu, så de kan fint blive hængende, og hvis der er større grupper, der ønsker at se udstillingen, så kan det stadig lade sig gøre, siger Lars Borst.

Marineudstillingen var støttet af Færchfonden - en støtte, der blandt andet gjorde det muligt at lave et flot katalog til udstillingen.






Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Merete har været direktør for Kystdirektoratet i otte år - og hun trives fantastisk godt i Lemvig

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fire dage med tilbud i Lemvigs forretninger

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Julemanden dropper brandbilen i Thyborøn

Lokalavisen Lemvig

Nyt kunstværk på Lemvig Museum: Malet i Harboøre i 1884

Lokalavisen Lemvig

Bibliotekschefen holder af de oversete krimiperler

Lokalavisen Lemvig

Julemarked i 18b med 22 stande

Lokalavisen Lemvig

Boksere havde succes med stort stævne

Lokalavisen Lemvig

Nu kan vinterbaderne få varmen - i egen sauna

Lokalavisen Lemvig

Lars Vindstrup har taget ambitionerne fra håndboldbanen med ind i erhvervskarrieren

Lokalavisen Lemvig

Når Søren Peter ikke ville til dronningen måtte dronningen besøge Søren Peter

Lokalavisen Lemvig

Sinne Eeg giver koncert i barndomsbyen Lemvig: Hotelsal egner sig perfekt til en julekoncert

Lokalavisen Lemvig

Byggeriet af Nørre Nissums musik- og kulturhus fik uventet start

Lokalavisen Lemvig

Historiker og lokal deltidslandmand fortæller om den lokale landbrugshistorie

Lokalavisen Lemvig

Direktøren for Klosterhedens Vildt: - Vi skal kunne tjene penge på en forretning som vores. Punktum

Lokalavisen Lemvig

Gymnasieelever skrev deres egne sange

Lokalavisen Lemvig

Vestjysk Bank kickstarter lokal indsamling til biografsal

Lokalavisen Lemvig

Corona sætter præg på valg: Du må tage din egen kuglepen med i stemmeboksen

Lokalavisen Lemvig

Så blev det en realitet: Ny Solbussen til udflugter og oplevelser

Lokalavisen Lemvig

eGastro udvider den fysiske butik og ansætter tre nye medarbejdere

Lokalavisen Lemvig

Maske-workshop og færøske spillemænd på Tuskær

Lokalavisen Lemvig

Det grå guld besøgte marineudstillingen og de kom langvejs fra

Lokalavisen Lemvig

Intens musikuge - Lemvig har været med i Spil Dansk i alle 20 år

Lokalavisen Lemvig

Lemvig Provstikor er klar til at sprede sangglæde igen

Annonce