Annonce
Lokalavisen Lemvig

Elever indviede gymnasium med Gnags-koncert

Annonce

Lemvig: Da Lemvig Gymnasium rykkede ind i deres nye rammer var der to markeringer af indflytningen.

Først og fremmest var der den officielle åbning 26. april 1982, hvor eleverne var med til at opføre en kantate over Thøger Larsens tekster i "Se Solkuglen Ruller Nu Morgenen Ind". Her var over 800 deltagere i indvielsesfesten samlet i gymnasiets idrætshal.

Men eleverne og elevrådet stod også for en fest. Her havde man hyret Gnags til at spille, og det var Ken Koustrup fra Harboøre, der i dag er forpagter af Sneglehuset i Thyborøn, der stod bag festen.

Der var dog en enkelt udfordring, før Peter AG Nielsen og resten af bandet kunne træde ind på scenen på kanten af Hullet, der gennem alle årene har været hjertet og samlingspunktet på gymnasiet. De normale stikkontakter kunne ikke levere strøm nok til Gnags' udstyr, og derfor måtte man i sidste øjeblik installere et stærkstrømstik i væggen.

Elevfesten blev dog ikke til uden sværdslag, da der ikke var enighed om, hvem og hvor mange der skulle inviteres til elevernes indvielsesfest. Kompromiset blev, at festen udelukkende var for gymnasiets elever, og at rektor finansierede underskuddet ved festen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce