Annonce
Lokalavisen Lemvig

Flere deltager i Kultur til Kanten

Det er middelaldergruppen Almune, der giver konert Pinsedag i Ferring Kirke. Arkivfoto
Denne pinsetradition samler altid mange "kunst-steder" i Ferring og på Bovbjerg, og det er en begivenhed, der også har et stort publikum.
Annonce

FERRING/BOVBJERG: Det er efterhånden mange år siden, at Kultur til Kanten i Ferring og på Bovbjerg blev startet, men traditionen lever i bedste velgående, og i år er der kommet flere nye udstillingssteder til.

Det gælder for eksempel i Riis' Garage med tre udstillere, mens Laden er med igen i år. Ny er også Vesterhavsgade 15 midt i Ferring by, og på parkeringspladsen ved Jens Søndergaards Museum kommer ETU4 med en mobil udstilling, der samtidig er en optakt til en større udstilling senere i år.

Et nyt indslag er også, at der i Ferring Kirke søndag den 9. juni kl. 16.30 vil være et musikalsk indslag med gruppen Almune. Det er menighedsrådet, der står bag dette indslag, hvor man kan høre musik fra dengang, Ferring Kirke blev bygget.

Og så er de kendte gallerier og værksteder som Erik Smed på Hestdal, Det gule Hus og Bovbjerg Fyr naturligvis også en del af Kultur til Kanten igen i år.

Arrangementet afvikles alle tre pinsedage - lørdag, søndag og mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce